Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Det var faktisk meget hyggeligt at holde jul foran fjernsynet, men man sidder jo ikke og synger julesalmer for sig selv.”
Sådan fortæller Dagny Buhl Jensen om den ene gang, hun har holdt jul alene. Hun har i mange år været frivillig til jul på Skt. Lukas Stiftelsen, og de seneste år har hun fejret jul på Diakonissestiftelsen, hvor hun bor i en ældrebolig. Dagny Buhl Jensen har ingen familie. Men hun lyder ikke som en, der er alene:
”Hver dag kl. 14.30 laver jeg eftermiddagskaffe til mine naboer. Så mødes vi syv-otte stykker i Solstuen, og alle har deres egen kop med, så der ikke er opvask bagefter. Vi spiller rummikub eller strikker. En af de andre har ønsket sig et Matadorspil, så det kan vi måske også snart prøve,” siger hun glad.
Venskab over en kasse julepynt
Dagny Buhl Jensen kender sine naboer godt efter ni år i ældreboligerne oven på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Hun besøgte gennem flere år søster Elin, både da de var naboer, og da Elin flyttede ned i plejeafdelingen. De mødtes over en kasse julepynt, som Dagny Buhl Jensen netop har fundet frem af gemmerne for at pynte op på gangen.
”Søster Elin plejede altid at pynte op til jul herude på gangen og i den fælles opholdsstue. Men til sidst sad hun i kørestol, så jeg spurgte, om jeg skulle hjælpe, og sådan blev vi venner. Nu er Elin desværre gået bort, men kassen med julepynt er her stadig. Jeg har skrevet på den, at den hører til her, så den kan blive i huset, når jeg heller ikke er her mere,” fortæller hun.
Dagny Buhl Jensen pynter hvert år op sammen med en nabo i den fælles stue ved ældreboligerne på Søster Sophies Minde. Julepynten har hun overtaget fra søster Elin, der er gået bort i år. Foto: Karen Grønkjær Kjeldsen.
Rundt om træet med hofteskade
Dagny Buhl Jensen fortæller med smil i stemmen om juleaften på Diakonissestiftelsen, som starter med gudstjeneste og fortsætter i Søsterhjemmets stuer:
”Der var dækket meget festligt bord med levende lys, julepynt og servietter sat op til narrestreger. Det generer mig ikke spor at være sammen med fremmede. Snakken går altid fint,” husker hun og fortsætter:
”Julemiddagen havde alt, hvad den skulle have og smagte så lækkert. Vi hørte juleevangeliet og dansede om det flotte juletræ, der nåede helt op til loftet. Min nabo, Ingrid, havde en hofteskade, men ville alligevel gerne med rundt om træet, så jeg tog hende under armen, og så gik det meget langsomt. Efterfølgende talte hun meget om, hvor dejligt det havde været.”
Jul for fire
Det har været nogle dejlige juleaftener, fortæller Dagny Buhl Jensen. Men hun skal ikke med i år. Det er jo buldermørkt at gå hjem, og hendes nabo, søster Ane-Lise er blevet 96 og har ikke lyst til at tage med. Så de er fire, som holder jul sammen i år i Solstuen.
”Vi har bestilt mad udefra, som vi selv kan varme. Poula sørger for mandelgaven – hun har udtænkt noget snedigt, tror jeg. Vi tager alle sammen en gave med, som vi alle fire kan bruge, og så bytter vi på kryds og tværs. Og så har jeg fået en æske chokolade af en af de nye beboere, som vi skal åbne til jul – så du får ikke et stykke nu,” siger hun med et grin.
Fakta
|
Læs også: |