Under temaet: tro, håb og helbredelse løb den tværfaglige Louise Conrings Dag af stablen på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen. Her blev forholdet mellem tro og helbred behandlet af professor i eksistentiel og åndelig omsorg, Niels Christian Hvidt, der påpegede, at danskerne er uforberedte på kriser.
Af Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Mange danskere er ikke vant til at tale om tro og eksistentielle spørgsmål."
Det var en af de helt store pointer fra Danmarks eneste professor i eksistentiel og åndelig omsorg, Niels Christian Hvidt, da han gæstede den traditionsrige Louise Conrings Dag på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen den 25. oktober 2018.
”Hvis man bliver syg og får en krise, er man oftest eksistentielt uforberedt, og man kan føle sig meget alene,” uddyber han efter foredraget i Emmauskirken.
Forholdet mellem tro og helbred er Niels Christian Hvidts fokus, når han taler om danskernes manglende evner til at kommunikere om døden og sygdomme, før de selv kommer ud i en livstruende situation. Den kendsgerning kan, ifølge Niels Christian Hvidt, hænge sammen med, at Danmark er et sekulariseret land, hvor eksistentielle spørgsmål fylder meget lidt i hverdagen. Her er der ikke rum til spørgsmål af åndelig karakter, så som ”hvad der sker efter døden” og ”hvorfor er det netop mig, der rammes af kræft?”
”Vi har behov for personale, læger, sygeplejersker og sygehuspræster, der kan støtte op om de eksistentielle problemer, når danskerne bliver syge."
Studerende ved sygeplejerskeuddannelsen og Kristendom, kultur og kommunikation lyttede til foredraget om 'tro og helbred' og stillede mere end 10 spørgsmål til professoren. Foto: Mette Frid Darré
Alene med eksistentielle spørgsmål
Danskernes mangel på at sætte ord på de svære tanker hænger måske sammen med, at 80 pct. af danskerne tilkendegiver, at religion ikke spiller en stor rolle i deres liv. Derfor bliver mange ramt ekstra hårdt, hvis de bliver alvorligt syge eller på anden måde kommer i krise.
”Der er brug for, at det sundhedsfaglige personale er klædt på til at tale med den syge patient om svære spørgsmål. De skal kunne bygge bro mellem den naturvidenskabelige tilgang, som de selv kommer fra, og den åndelige del,” siger han og fortsætter:
”I praksis skal de ikke kun fokusere på patientens symptomer, men også på den del af omsorgen hvor de lytter til patienten og tager de svære snakke om livet og døden. Mange er meget alene med deres eksistentielle spørgsmål. Netop derfor er der ekstra meget brug for religiøs omsorg i Danmark.”
Fakta
|
Tema om sund i sindet: |
Læs mere: |