I Diakonissestiftelsens to børnehuse er lederne overraskede over at opleve en bedre trivsel for børnene som følge af corona-pandemiens ændrede hverdag og mange restriktioner for børneinstitutioner. Det er værd at overveje i den nye, normale hverdag, mener de.
Afsted det går. Børnene har hurtigt vænnet sig til afgrænsninger på legepladsen. Faktisk bliver det nogle gange mere spændende at komme hen i en ny ’zone’. Foto: Mette Frid Darré.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Legepladserne ligner slet ikke sig selv. Æstetik og åbenhed er trængt i baggrunden til fordel for hygiejne og zoneinddeling, hvor håndvaske og afspærringstape dominerer. Det kan være svært at forestille sig, at de ændrede rammer efter corona-pandemien kan betyde øget trivsel, men det er det klare billede i Diakonissestiftelsens to børnehuse Louisegården og Marthagården.
Et pædagogisk eksperiment
”I første fase af genåbningen, fra 20. april til 18. maj, var vi tvunget ud i et pædagogisk eksperiment, som vi aldrig selv ville have fundet på,” fortæller Sally Heman, leder af Børnehuset Louisegården.
Leder Sally Heman fra Børnehuset Louisegården er begyndt at tale med personale og forældre om, at de måske skal holde fast i, at forældrene ikke kommer ind på stuerne – også efter corona-tiden. Foto: Karen Grønkjær.
Forældrene afleverede børnene uden for institutionen, børnene var delt ind i små grupper med en fast voksen, der var begrænset udvalg af legetøj, institutionen var zoneinddelt, og åbningstiden var reduceret til kl. 8-15.
”Vi var usikre på, hvordan en hverdag med mange hygiejnekrav og restriktioner ville forløbe, men det er gået over al forventning. Børnene løber glade ind om morgenen, og forældrene er positive og rosende,” siger hun.
Mindre kompleksitet i hverdagen
Leder i Børnehuset Marthagården Lene Nedergaard har samme billede:
”Vi ser en øget trivsel hos stort set alle børn. Jeg er meget positivt overrasket. Men efter længere tids diskussion af minimumsnormeringer kan man sige, at vi nu får et klart regnestykke for, hvad det koster at give børnene fuld bemanding og højt nærvær.”
Leder Lene Nedergaard fra Børnehuset Marthagården er positivt overrasket over den øgede trivsel under corona-restriktionerne. Foto: Thomas Wittrup.
Hun peger på, at der allerede i afleveringssituationen er skåret en lang række potentielle konflikter ud af børnenes hverdag:
”Intet er til forhandling. Der er ingen diskussion derhjemme om, hvorvidt den gule eller den blå bamse skal med, for der må slet ikke komme noget med hjemmefra. Og når forældrene går hurtigt, undgår børnene en forvirrende periode, hvor de ikke ved, om de skal forholde sig til forældre eller pædagoger,” siger Lene Nedergaard og uddyber:
”Vi har fjernet kompleksiteten ved mange valgmuligheder. Det betyder, at man som lille menneske kan slappe af.”
Nye, klare rammer
For forældrene er det også positivt, at afleveringssituationen er skåret ind til benet, fortæller formand for forældrebestyrelsen Dorte Knudsen:
”Det har været så let. Børnene ved jo godt, at der er noget på færde, og de samarbejder i de nye, klare rammer. Jeg har også tænkt over, hvor ’stor’ man er som forælder på en stue. Man fylder meget, taler højt og er helt fokuseret på sit eget barn, så man kommer til at forstyrre enormt meget,” siger hun.
”Jeg har selv en stor dreng på fem år, som bare løber ind. Så måske er det i virkeligheden mere mit behov end hans at sige farvel i længere tid. Men også hos de små børn hører jeg, at det er gået rigtig godt. For de mindste har det nok betydet meget, at de var hos de samme voksne hele dagen,” tilføjer hun.
Formand for forældrebestyrelsen i Børnehuset Louisegården, Dorte Knudsen har været glad for de enkle afleveringssituationer, hvor håndvasken er blevt en naturlig del. Foto: Karen Grønkjær.
Den reducerede åbningstid i institutionerne betød, at de samme pædagoger og medhjælpere var på arbejde hele dagen, og det har også været rart for personalet:
”Det har givet en kontinuitet, som vi kan savne til daglig. Forældrene møder de samme, når de kommer om morgenen og igen om eftermiddagen, og pædagogerne har kunnet sige til det lille vuggestuebarn, ’nu putter jeg dig, og når du vågner, er det også mig, der tager dig op’. Det er der en stor kvalitet i,” konstaterer Sally Heman og uddyber:
”Det har også været meget tilfredsstillende for personalet konstant at følge den samme gruppe børn og derved kunne se deres udvikling tydeligt og opleve resultaterne af sin egen pædagogiske indsats.”
Læring eller pasning?
De kortere dage gav børnene mere kvalitet i dagtilbuddet, er de to ledere enige om.
”8-15 betyder, at børnene maksimalt har haft en 35-timers arbejdsuge. Det har medført, at børnene er glade, mens de er i institution og har overskud til at lære. Det giver nogle gode overvejelser til, hvordan vi skal sammensætte den nye, normale hverdag,” pointerer Lene Nedergaard.
Sæbeboble-lykke. De kortere dage med faste voksne har givet børnene kvalitetstid. Foto: Karen Grønkjær.
”De senere år har ’pasning’ været et fy-ord. Børneinstitutioner handler om læring, trivsel, udvikling og dannelse. I ydertimerne, hvor der var nødpasning, har vi ofte haft ufaglært personale, som har haft fokus på hygge og ro. Hvis det uddannede personale sørger for, at der er læring 8-15, er det så ikke ok, at børnene bare hviler hovederne, når de er trætte?” spørger Sally Heman retorisk.
Samme oplevelse har forældrene, fortæller Dorte Knudsen:
”Børnene har haft kortere dage og en helt anden ro. Det er jo logisk, at når en voksen skal høre på fem eller seks børn i stedet for 26, så giver det en helt anden mulighed for at relatere. De har kunnet føle sig som små mennesker i stedet for bare at blive passet.”
Legalt at være syg
En anden positiv gevinst ved corona-tiden er, at det er blevet legalt for børn at være syge forstået på den måde, at det har været helt entydigt, at de skulle blive hjemme, hvis de havde de mindste symptomer.
”Det har været legitimt for os at sende sløje børn hjem. For forældrene er det også helt ukontroversielt at blive hjemme med syge børn. Det højner trivslen, for der er ikke en masse skrantende børn i institutionerne, og så smitter de ikke hinanden,” konstaterer Lene Nedergaard og Sally Heman supplerer:
”Vi har talt om håndvask i flere år, men mange har nok alligevel glemt at vaske hænder, når de kom. Nu er det pludselig blevet muligt at opstille håndvaske ved indgangen, og alle accepterer det uden diskussion. Det holder både corona og alle mulige andre sygdomme væk.”
En ny, normal hverdag
Restriktionerne er efterhånden løsnet op: de små grupper er afløst af stuegrupper, og åbningstiden er normaliseret. Legepladsen er stadig zoneinddelt, og forældrene må stadig blive udenfor. I Louisegården er personalet begyndt at tale om at gå i dialog med forældrene om at fastholde nogle af elementerne fra corona-tiden i den nye hverdag efter corona. Det kan eksempelvis være, at forældrene ikke skal komme ind på stuerne, når de afleverer børnene. Fra forældrebestyrelsesformanden er der opbakning til idéen:
”Der skal selvfølgelig være en dialog om den nye måde at gøre det. Men tænk bare, hvor mange bakterier og virus, man kan undgå. Og i forhold til at give beskeder til personalet, så er afleveringssituationen nok aldrig et hensigtsmæssigt tidspunkt. Vi skal som forældre skrive en besked, så alle de relevante medarbejdere får den.”
Børnehuset Louisegården har også måttet udelukke forældrene fra den traditionsrige sommerfest, som i år kun blev børnenes fest. Og i Marthagården overvejer man om sommerfesten i august enten skal afholdes i mindre grupper eller kun for børn.
Bandet ’Allan og Underdrengene’ spillede til Louisegårdens sommerfest til stor begejstring for børnene. I år var de voksne ikke med. Foto: Sally Heman.
”Hos os blev det en fest rent på børnenes præmisser, hvor bandet talte direkte til børnene og ikke til deres forældre. Vi har på mange områder fået øjnene op for, at børnene trives godt i noget, vi troede ville skabe savn,” siger Sally Heman og Lene Nedergaard byder ind:
”Vi har fået øjnene op for, at det bedste er noget andet, end vi troede.”
Fakta:
|
Tema om corona-tiden: |
Læs mere om børnehusene: |