Verdens klimaudfordringer berører os alle. Men mest af alle berører de børnene, som står til at arve både klimaet og udfordringerne. Derfor er bæredygtige initiativer og læring implementeret i begge Diakonissestiftelsens børnehuse.
Byttetræet i Diakonissestiftelsens børnehus Marthagården, hvor børnene bytter og deler legetøj til gavn for både miljøkampen og børnenes sociale kompetencer. Foto: Thomas Wittrup
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
I den lyse mellemgang i børnehuset Marthagården snor en reol sig som et træ op ad væggen. På hylderne gør et dusin dukker, en gul kanin og en plyshund sig til i håbet om en anden eller måske endda tredje chance hos en ny lille ejer fra børnehaven.
”Marthagårdens byttetræ er en reol formet som et træ, hvor børnene har mulighed for at bytte legetøj med hinanden. Idéen er, at man lægger et stykke legetøj, før man tager et andet med hjem,” forklarer pædagog Thomas Kubel.
Godt for klimaet – godt for fællesskabet
På den måde lærer børnene om social og klimamæssig bæredygtighed på samme tid. Træet er blevet flittigt benyttet, siden det blev sat op for syv år siden.
”Vi forsøger at vise børnene, at man ikke behøver smide sit legetøj ud, bare fordi man ikke gider lege med det mere. Det kan sagtens have værdi for et andet barn, som så ikke behøver købe noget nyt. Det er godt for miljøet. Men vi vil også gerne give børnene en følelse af, at det er rart både at dele og gøre noget godt for andre. Det er den mere sociale side af byttetræet,” siger Thomas Kubel.
Pædagog Thomas Kubel arrangerer et større udvalg af dukker på byttetræet. Foto: Thomas Wittrup
Bevidstgørelse gennem leg
I Diakonissestiftelsens anden daginstitution, Louisegården, er der også fokus på bæredygtighed. Både i driften og i den læring, man tilbyder de cirka 200 børn. De seneste tre år har institutionen eksempelvis hvert år afviklet et flere uger langt forløb om ‘Miljø og genbrug’, hvor børnene via leg og historier lærer om vigtigheden af at passe på naturen og miljøet.
“Vi forsøger at gøre det vedkommende og engagerende, så børnene oplever, at de selv kan gøre noget. Vi læser historier om eventyrlandet CO2pia, laver robotter og slotte af genbrugsmaterialer og leger med vindmøller, når det blæser. Og vi har været på skraldeindsamling, hvor der gik sport i at finde selv de mindste stumper skrald, der ikke hørte hjemme i naturen,” fortæller pædagogisk assistent Carina Nørskov Petersen.
Økologisk læsning?
Tilbage i Marthagården fylder miljøinitiativer og bæredygtighed en god del, da f.eks. stophaner på toiletterne og genbrugspapir for længst er blevet en del af hverdagen, og personalet per automatik slukker lyset, når et rum ikke er i brug, og skruer ned for varmen, når de lufter ud, fortæller Thomas Kubel.
Pædagogen, der har været i børnehuset siden 2003, oplever også, at ting som genbrug og økologi fylder mere og mere i børnenes bevidsthed:
“De største har for eksempel ret godt styr på det røde økologimærke, som mange af dem genkender hjemmefra. De bruger ordet, også selvom de måske ikke helt har styr på, hvad det i virkeligheden betyder. Forleden sagde jeg til en gruppe børn, at det var tid til dialogisk læsning, hvortil en af drengene spurgte, om ikke jeg mente økologisk læsning. Byttetræet derimod er mindre abstrakt. Det er noget, de umiddelbart forstår og bruger,” siger Thomas Kubel.
Mindre kød – flere grøntsager
Carina Nørskov Petersen fra Louisegården oplever også, at mange børn har erfaringer med bæredygtighed med hjemmefra, og at det fylder væsentligt mere i dag, end det gjorde, da hun blev ansat i 2003.
“Jeg hører børnene tale om de her emner ind i mellem. Jeg har hørt et barn spørge til, om vi ikke burde spise nogle flere grøntsager til frokost i stedet for kød. Det hørte vi altså ikke meget til for få år siden. Der er helt sikkert sket en bevidsthedsændring i institutionen – også blandt børnene,” siger Carina Nørskov Petersen.
Pædagogisk assistent Carina Nørskov Petersen sammen med falken Falko, der hjælper med at formidle budskaber om bæredygtighed til børnene i Louisegården. Foto: Thomas Wittrup
Strategisk indsats
Ændringerne i Louisegården kommer ikke ud af intet. Temaforløbet og de øvrige initiativer i institutionen er en del af en planlagt indsats, fortæller institutionsleder Sally Heman:
”Temaet om miljø og genbrug er et spørgsmål, som allerede optager os voksne meget, og som børnene kommer til at skulle forholde sig til i resten af deres liv. Vi vil med denne indsats give børnene nogle begreber og viden, der gør, at de i højere grad udvikler nysgerrighed og interesse for miljøspørgsmålet.”
Indsatsten går ifølge institutionslederen blandt andet ud på at give børnene en bevidsthed om miljøet og deres eget medansvar for at holde naturen ren, at vise hvordan man kan bruge naturen til at skabe ny energi, at åbne børnenes øjne for de muligheder der er for at genbruge materiale frem for at smide ud og give dem miljø-handlekompetencer og gode vaner med genbrug og energiforbrug.
Investering i fremtiden
Og hvem ved, om byttetræet i børnehuset Marthagården om nogle år vil have været inspirationen for en ny dansk Gretha Thunberg, den 16-årige svenske klimaaktivist, der er blevet symbolet på de yngre generationers klimakamp, som i sidste uge blev markeret med klimastrejker i henved 2000 byer i 100 lande.
Fakta
|
Tema om Bæredygtighed |