Tekst og fotos: Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Fnis,” beboerne Sophie og Kirsten griner for sig selv. Alice Mather har netop læst et bandeord op. De andre sidder i dyb koncentration og sipper stille portvin af små glas. Enkelte blunder stille i kørestolene. Til arrangementet ’‘Litteratur og portvin’’ sidder i dag seks publikummer: Søren, Martin, Kirsten, Sophie, Preben og Kirsten, der alle bor på Plejehjemmet Søster Sophies Minde.
Alice Mather har hver 14. dag læst op af alverdens litteratur i den flaskegrønne stue i løbet af knap et år. Hun indleder med at love at tale tydeligt og læser indlevende, ’Penge kan gøre alting godt’, der er et folkeeventyr indsamlet af Brdr. Grimm.
Der er dyb koncentration og stilhed blandt tilhørerne, når frivillig Alice Mather læser op.
Selvom grandekorationerne med julelys på batteri står på bordene og hyggen indfinder sig med portvinen Kopke Fine Ruby, så emmer historien ikke ligefrem af julehygge. Der er både lig, død, skeletter og spøgelser i eventyret.
Fra gymnast til oplæser
Alice kommer ofte på Søster Sophies Minde. Først havde hun i flere år et gymnastikhold for beboerne på 2. sal, og hun har siden marts været frivillig oplæser til ‘‘Litteratur og portvin’’.
Hun læser ikke kun op af gamle folkeeventyr. Litteraturrepertoiret spænder bredt. Bøgerne vælger hun i samarbejde med beboerne, og de har tidligere med stor succes læst en bog om skuespilleren Preben Uglebjerg, der var skuespiller i Tivoli Varieteen:
”Især den bog bragte mange minder frem hos beboerne, da flere kunne genkende stederne, der blev nævnt i bogen,” fortæller Alice Mather.
Kirsten udbryder pludselig: ”Ja, det var ham, der kørte sig selv ihjel.” Og Alice Mather fortæller, at det er helt korrekt, og at det også var ham, der sang ’Gyngerne & Karrusellen’. Beboerne lyser alle op. Den kender de.
Ingen ’Litteratur og portvin’ uden lidt i glasset.
Fakta
|
Læs også |
Fra idé til sponseret portvin
‘‘Litteratur og portvin’’ har siden 2014 været en fast bestanddel af Søster Sophies Mindes månedsplan. Selvom det i årenes løb har været på mange frivillige hænder, og litteraturen har spændt lige fra Lise Nørgaard til ugebladsnoveller, har portvinen, samtalerne og det hyggelige selskab altid været i centrum. Det var frivilligkonsulent på Diakonissestiftelsen, Ida Vestergaard Petersen, der fandt på konceptet sammen med to tidligere kolleger:
”Ideen kom over en frokost. Vi talte om at det kunne være hyggeligt at læse op for ældre og samtidig snakke over et lille glas portvin.”
Det var ikke langt fra snak til handling hos de tre kolleger. Efter at de fik portvinen sponsoreret fra en lokal vinhandel, løb ’Litteratur og portvin’ af stablen. Det var fra begyndelsen en succes, og der var hurtigt mange af beboerne, der kom hver gang. Ida Vestergaard Petersen husker særligt en af deltagerne, en tidligere gymnasielærer, der nu led af demens.
”Normalt var hun meget stille. Men hun kom trillende med sin rollator til ’Litteratur og portvin’ og var meget interesseret i litteratur. Der skete rigtig meget med hende, når vi læste op og talte om teksten. Det var meget tydeligt, at det var noget, som hun tidligere i sit liv havde gjort meget. Hun kunne pludselig analysere og fortolke teksten. Det vækkede noget i hende,” erindrer Ida Vestergaard Petersen.
Litteratur - også i det nye år
Denne decemberdag snegler folkeeventyret sig afsted, præcis som trafikken langs Den Kongelige Porcelainsfabrik, der ligger badet i det sidste vinterlys. Beboeren Søren kigger uroligt op. Han mener, at eventyret er noget langtrukkent, og det må alle give ham ret i, inklusiv Alice Mather:
”Folkeeventyret har svære sætningskonstruktioner, da det er gammelt sprog. Men nogle gange taler vi også om gamle ord. F.eks. talte vi dag om, hvad ’mønning’ betyder. Her gav flere i gruppen deres besyv med,” siger Alice Mather.
Kirsten glæder sig over samvær og en lykkelig slutning på eventyret.
Den røde portvin brænder stadig let på tungen. Og eventyret har nået sit tredje akt. Hovedpersonen beviser endeligt, at han ikke er bange for noget og vinder prinsessens gunst. Mødet med døden og flere prøvelser munder til sidst ud i en ægte ”happy ending”.
Udenfor har mørket lagt sig over Sdr. Fasanvej, og varmen indenfor i stuen står i skærende kontrast.
‘‘Litteratur og portvin’’ er slut. Selvom alle er enige om, at de havde hørt bedre folkeeventyr tidligere på året, så gør det ikke noget. De kan heldigvis vælge en ny bog i januar 2019, når Alice Mather igen vender tilbage til den flaskegrønne stue og tager dem med til eventyrland.
