I debatten om aktiv dødshjælp oplever jeg ofte, at der mangler viden om, hvilke muligheder uhelbredeligt syge mennesker har for at modtage lindrende pleje og behandling – også kaldet palliation. Det er ærgerligt, fordi det kan efterlade patienter, pårørende og andre med et utilstrækkeligt indtryk af palliationens betydning for oplevelsen af livskvalitet i livets sidste fase.
De fleste patienter, som indlægges på hospice, har været igennem et langt, smertefuldt sygdomsforløb. Ved ankomsten har de ofte problemer med smerter, træthed, vejrtrækning, kvalme og opkastning.
Patienterne har brug for hjælp til personlig pleje, til at komme ud af sengen, til at spise mv. Det giver ingen mening at yde "hjælp til selvhjælp". De har brug for at bevare de få kræfter, de har tilbage - og ikke mindst for nærvær, ro og oplevelsen af, at personalet tager sig godt og opmærksomt af dem og af deres pårørende.
De har svært ved at tilpasse sig en døgnrytme med faste spise-, besøgs- og hviletider osv. Derfor har vi ikke én fast døgnrytme, men snarere en for hver enkelt patient.
Fokus på det enkelte menneskes behov
Formålet med indsatsen er at yde optimal symptomlindring og bidrage til, at patienten oplever en så høj grad af håb og livskvalitet som muligt.
Det kan fx dreje sig om håbet om en smertefri død eller om, at der bliver taget hånd om de pårørende i livets sidste fase. Det kan være med til at give patienten ro og tryghed.
En god palliativ indsats tager altid afsæt i patientens og de pårørendes ønsker og behov. Derfor inddrager vi oplysninger om patientens livshistorie samt psykiske, sociale og åndelige behov. Det giver os bedre mulighed for at forstå sygdommens betydning for den enkelte.
Det er vigtigt at støtte patienten og de pårørende i at afstemme forventningerne til, hvad der er realistisk i forhold til fremtiden. Helt enkelt kan det handle om at hjælpe både patient og pårørende til at acceptere, at planerne nødvendigvis må være kortsigtet. Det giver ofte begge parter større mulighed for at være meningsfuldt og tæt sammen i nuet.
På hospice støtter vi også patienten i at bevare betydningsfulde relationer til andre mennesker og den enkeltes oplevelse af at blive set, hørt og respekteret, som det menneske man er. Begge dele er med til at give patienterne håb om og tro på en værdig afslutning på livet.
En værdig afslutning på livet
Den palliative indsats giver mulighed for at hjælpe patienten til at bevare eller genfinde sin selvrespekt og integritet som person. Følelsen at have en vis grad af kontrol over sit liv - at blive set og hørt - er et grundlæggende behov hos ethvert menneske, og det er vigtigt også i den sidste tid.
Derfor arbejder vi på Diakonissestiftelsen målrettet på at give hver enkelt patient og de pårørende den bedste hjælp i den tid, de har tilbage sammen.
Patientens behov for lindring er det vigtigste mål for den palliative indsats, og den gør det muligt at give patienten et meningsfuldt og værdigt liv, også selvom det er et liv med døden i vente.
Fakta
- Hospice har 16 pladser og har derudover et udgående hospiceteam, som yder specialiseret palliativ behandling til yderligere 22 borgere.
- Det er gratis at komme på hospice, og alle, som har en livstruende sygdom, og som har behov og kan få gavn af hospiceindsatsen, er velkomne på Diakonissestiftelsens Hospice uanset nationalitet, religion, alder, sygdom og bopælskommune.
- De forskellige fagligheder som tilsammen udgør det samlede tilbud om pleje på hospice: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgiver, musikterapeut, præst, administrativt personale, køkkenpersonale og rengøringsassistenter. Dertil et stort antal frivillige.
- Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med 160 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker.