”Det her ophold kunne jeg unde nogle flere”

Da Torben Bograd for anden gang skulle have skiftet en hofte, valgte han at tage på aflastningsophold på Diakonissestiftelsen under sin genoptræning. ”Det har været en meget positiv oplevelse,” siger han.

Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk

80-årige Torben Bograd er glad for sit aflastningsophold og er hurtigt kommet på benene efter sin hofteoperation. Foto: Karen Grønkjær.
80-årige Torben Bograd er glad for sit aflastningsophold og er hurtigt kommet på benene efter sin hofteoperation. Foto: Karen Grønkjær.

”Denne her knap er noget af det mest fantastiske, jeg har oplevet.” Torben Bograd peger på den grå knap, der er spændt fast om hans håndled. ”Hvis jeg trykker på den, går der tre minutter, og så kommer der en medarbejder og hjælper mig. De er søde og positive, hvad enten det er nat eller dag.”

Kan komme og gå som jeg vil

Med udsigten til at stolpre rundt på krykker efter en hofteoperation, tænkte Torben Bograd, at der måtte findes en anden løsning end bare at blive sendt hjem fra hospitalet. Han satte sin niece på sagen, da hun arbejder i sundhedsvæsenet, og hun vendte tilbage med en positiv melding:

”Hun havde talt med Hanne Munkholm fra Søster Sophies Minde på Diakonissestiftelsen. Jeg kender Hanne, da min hustru i mange år boede på Else Mariehjemmet, hvor Hanne førhen var forstander. Så da Hanne nu kunne tilbyde mig et aflastningsophold, sprang jeg til,” fortæller Torben Bograd og tilføjer:

”Jeg var først overrasket over, at jeg ikke havde hørt om den mulighed før, men det passer meget godt med den danske mentalitet: Vi er så fokuserede på, hvad vi kan få af det offentlige. Det passer mig godt, at jeg kan komme og gå, som jeg vil, og så betale for det ved kasse 1. Man bruger rask væk masser af penge på udstyr til bilen – hvorfor så ikke bruge det på sig selv?”

Aflastning til alle

På Søster Sophies Minde kan alle købe et aflastningsophold. Det bliver skræddersyet til den enkeltes behov. Nogle er som Torben Bograd blevet udskrevet fra hospitalet, men er ikke klar til at komme hjem. Nogle har brug for at få passet en pårørende med demenssygdom. Og nogle har brug for genhusning, mens boligen bliver sat i stand.

”Vi møder mennesker med mange forskellige ønsker og behov og gør vores bedste for at sammensætte et godt ophold. Nogle har brug for fysioterapi, andre for lidt selskab og endnu andre for fred og ro,” fortæller forstander Hanne Munkholm.

 

Billedet viser 2 medarbejdere fra Diakonissestiftelsens aflastningspladser.
Souschef Christina Bischoff (t.v.) og forstander Hanne Munkholm er klar til at tage imod endnu flere på aflastningsophold på Søster Sophies Minde. Foto: Thomas Wittrup.

Plejehjemmet Søster Sophies Minde har netop fejret sin 68-års fødselsdag, og med udgangen af marts 2023 går plejehjemmet ’på pension’, da Frederiksberg Kommune har opsagt driftsoverenskomsten. Det betyder, at der bliver flere pladser til aflastningsophold.

”Vi har hidtil haft tre pladser, men nu skalerer vi op til 11. Der vil både være et- og toværelses boliger, og vi vil også kunne tilbyde dagophold eller overnatninger,” siger Hanne Munkholm.

Fastholder medarbejderne

Ved at udvide aflastningspladserne er det planen at fastholde en gruppe medarbejdere, som kan tage med til Vallensbæk, når Diakonissestiftelsens nye friplejehjem skal åbne i slutningen af 2024.

”Det er en rigtig god mulighed for at fastholde og videreføre Diakonissestiftelsens høje faglighed og stærke værdigrundlag, at vi har en kerne af dygtige medarbejdere til at starte det nye plejehjem op. Vi kan desværre ikke fastholde alle vores fantastiske medarbejdere, men de øvrige er garanteret ansættelse i Frederiksberg Kommune,” erklærer Hanne Munkholm.

Torben Bograd kunne i høj grad mærke værdierne, da han ankom til Søster Sophies Minde:

”Alle medarbejderne hilste på mig og sagde ’hej Torben’. Det var en positiv oplevelse at føle sig så ventet. Dernæst satte en af dem sig ned og talte med mig om mine forventninger, og hvad jeg for eksempel godt kan lide af mad,” siger han.

I stand til at klare sig selv

For ham var det et mål, at han ville kunne gå med én krykke.

”Man kan jo ikke bære mad og drikke rundt i huset, når man går med to krykker. Så det er nødvendigt, at jeg kan gå med én, for at jeg kan klare mig selv. Jeg har haft en fysioterapeut hver dag, som har været utroligt engageret og motiverende. Det er meget bedre for mig end at være med på et hold. Og allerede den første dag tog hun den ene krykke fra mig,” fortæller Torben Bograd.

Han har valgt at bo i 14 dage på Søster Sophies Minde. Her får han daglig træning, spiser sin morgenmad og frokost på værelset og spiser aftensmad med to kvinder, der bor på samme etage. Kl. 19 går de ned i fællesstuen og ser Matador.

”Efter to uger her er jeg sikker på, at jeg er i stand til at komme hjem. Det har været et førsteklasses ophold. Det kunne jeg godt unde nogle flere,” siger Torben Bograd.

Relaterede nyheder