Momentet fylder 2 år

Momentet - Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske botilbud for unge voksne - fylder 2 år i dag d. 1. oktober.

Siden Momentet slog dørene op i 2023 er der blevet udviklet gode, stærke samarbejder med en bred vifte af kommuner om at levere hjælp og støtte i form af midlertidige boliger, aktiviteter og faglige indsatser til unge voksne mellem 18 og 35 år. 

Leder Thomas Hald Petersen fortæller at det har været et stort arbejde at bygge et helt nyt botilbud op fra bunden. "Vi er stadig et hus i udvikling. Vi tilegner os løbende ny viden og tilpasser vores indsatser og ydelser, så vi kan blive bedre og bedre," siger han.

Momentet har plads til 19 beboere i et mix af enkeltværelser og mindre lejligheder. Fra starten har der været stor interesse for Momentet, og i dag er der fuldt hus og venteliste for nye beboere. 

Thomas Hald Petersen er stolt og glad over den store indsats, som alle omkring Momentet har har ydet:

"En stor tak til alle omkring Momentet - personale, pårørende, beboere bestyrelse og kolleger. Det er givende og rørende at være en del af den udvikling, vi har gennemgået - og først og fremmest at se, at vi gør en forskel i vores beboeres liv, " 

Læs mere om Momentet her. 

Billedet viser blomster foran et gult hus.