Søndag d. 21. december var der julefest i de fine stuer på Diakonissestiftelsen. 45 gæster med behov for et rart og rummeligt fællesskab op til jul var med, da forstander Jan Nilsson bød velkommen til en klassisk julemiddag med sang, dans om juletræet og gaver til alle.
Julefesten er en tradition, vi holder i hævd, hvor borgere, som mangler et solidt netværk af familie og venner el.lign., kan samles til en eftermiddag med fuld blus på julehyggen og alt det gode ved højtiden.
En stor og varm tak til alle medarbejdere og frivillige, som sørgede for alt det praktiske med borddækning, pyntning og servering og til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond for støtte til arrangementet😊🎄