Diakonissestiftelsens Hjemmepleje 90 medarbejdere leverer hver dag omsorg og pleje til ca. 700 borgere på Frederiksberg Hjemmeplejen.
Det hele koordineres fra kontorer på Peter Bangsvej 7A – men nu flytter kollegerne til ny-renoverede lokaler med indgang fra nr. 1A og 3A.
På oversigtskortet herunder kan du se, hvor Hjemmeplejen fremover holder til. Indgangen til de nye lokaler er markeret med grønt.

I denne uge pakkede Hjemmeplejen flyttekasserne og skiftede de ’gamle’ lokaler ved indgang 7A ud med nyistandsatte faciliteter ved indgang 3B i den modsatte ende af Diakonissestiftelsens hovedbygning.
I Hjemmeplejen er der stor tilfredshed med de nye flotte lokaler, som i kontrast til de hidtidige lokaler byder på ny frokoststue, printer- og nøglefaciliteter og bedre adgang til omklædning og bad.
Souschef Lena Vibeke Jensen og teamleder Christina Dyre er glade for de nye faciliteter:
”De nye lokaler passer meget bedre til vores organisation end vores tidligere lokaler. Planlæggerne, som er vores kolleger, der styrer alle hjemmeplejernes kalendere, får bedre kontorer med mulighed for mere arbejdsro. og vores kolleger i ’felten’ får nye omklædnings- og badefaciliteter meget tættere på end tidligere. Det er et stort løft af vores fysiske arbejdsmiljø,” siger siger de.
