Medarbejder til Facility Management på Diakonissestiftelsen

Opslået: 13. februar 2020   –   Ansøgningsfrist: 9. marts 2020

Ejendomsafdelingen på Diakonissestiftelsen søger dig, der enten er bygningskonstruktør, ejendomsfunktionær, faglært håndværker eller lignende, og der ligesom os brænder for at arbejde alsidigt og serviceorienteret med ejendomsdrift.

Diakonissestiftelsen er en nonprofit-virksomhed med 157 års erfaring i at drage omsorg for mennesker. Vi lægger hus til mennesker i udsatte situationer og skaber rammer om nye fællesskaber.

Fra de smukke, historiske bygninger på Frederiksberg driver Diakonissestiftelsen bl.a. sundhedsuddannelser, plejehjem, hjemmepleje, hospice og integrerede børneinstitutioner. Derudover rummer bygningerne en række sundhedsfaglige virksomheder, der lejer sig ind i et ’sundhedscampus’. Bygningerne er også indrettet med boliger for bl.a. studerende og seniorer. Sidstnævnte bor i 47 nybyggede boliger fra 2018.

Samlet består ejendomsporteføljen på Frederiksberg således både af historiske og nye bygninger. Etagearealet udgør ca. 50.000 m² i en kombination af bolig og erhverv. Grundarealet udgør ca. 4,5 hektar. Dertil kommer en mindre ejendomsportefølje i Gentofte.

Ejendomsdriften varetages af Ejendomsafdelingens 30 medarbejdere, som nu søger en ny kollega.

Jobbet

Din hverdag vil overvejende tilbringes på Frederiksberg, og opgaverne vil bl.a. af følgende:

  • Gennemføre og koordinere mindre renoverings- og ombygningsprojekter
  • Foretage økonomiberegninger, herunder projektøkonomi og driftsøkonomi
  • Kommunikere og samarbejde med myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
  • Analysere, systematisere og optimere arbejdsprocesser

Derudover forventer vi, at du:

  • Deltager i drift og vedligehold af vores bygninger
  • Indgår i vores 24syv vagtordning

Din profil

  • Du motiveres af at arbejde med bygninger og drift
  • Du er bygningskonstruktør, ejendomsfunktionær, håndværker eller har en anden faglig, relevant erfaring på samme niveau
  • Du er engageret og vant til at arbejde selvstændigt
  • Du er udadvendt, lydhør og har let ved at kommunikere på alle niveauer
  • Du er struktureret samt løsningsorienteret og kan arbejde med stramme tidsplaner
  • Du har IT-kendskab på brugerniveau – primært Excel
  • Du er omhyggelig og analytisk med blik for detaljen og uden at miste overblikket
  • Du er velformuleret i skrift og tale

Vi tilbyder

  • et spændende og dynamisk job i en organisation, der udvikler sig hurtigt, og hvor der både renoveres på gamle bygninger og bygges nye
  • gode kolleger i en lille enhed med nærvær, humor og højt til loftet
  • en levende arbejdsplads, hvor kundetilfredshed er i fokus, og hvor du har mulighed for at præge udviklingen
  • faglige og personlige udfordringer i kombination med en fleksibel hverdag
  • fællesskab i en organisation, som er sat i verden for at gøre en forskel – for det enkelte menneske og for samfundet
  • løn, der modsvarer de stillede krav, på overenskomstmæssige vilkår.

Organisatorisk refererer du til driftschefen og bliver en del af Facility Management-teamet. Du vil få et tæt samarbejde med gode kolleger indenfor mange områder, særligt udlejning og økonomi.

Det praktiske:

Ansøgning: Ansøgning med CV sendes til Rikke Bøye Larsen pr. mail rila@diakonissen.dk, senest den 9. marts 2020, mærket ”Ansøgning FM”.

Tiltrædelse: 1. maj 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. og 17. marts 2020.

Yderligere oplysninger: Kontakt driftschef Kasper Færk Jacobsen på tlf. 61 97 44 44.

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 156 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige