Af Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
”Det er rart at have noget at stå op til. Med den alder vi har, burde vi nok være holdt op, men Loppeshoppen mangler frivillige, så vi vil gerne bidrage,” fortæller Rut Jensen, der sammen med sin veninde Ditte Larsen er frivillig i Loppeshoppens Kælderbutik, og der har de solgt og sorteret alskens nips, herretøj og bøger i knap 30 år.
Selvom de begge har passeret 90 år, er de ikke færdige med at deltage i fællesskabet i Loppeshoppen fredag efter fredag.
”Det er sjovt at ekspedere kunderne og at være sammen med de andre frivillige. Vi har været heldige med dem, vi er på hold med. Og så har vi mange faste kunder, der kommer hver fredag, når vi er på vagt. De kender os,” siger Rut Jensen.
Ditte er enig. Hun er også glad for de faste kunder, som hun også får en sludder med, selvom hun ikke står ved kasseapparatet. Hende kan man finde på lageret, hvor hun sorterer de donerede varer, som kunderne kommer med.
Hvis Rut undrer sig over en pris eller hvad en vare skal koste, kan hun altid spørge Ditte:
”Hun er så god til priser. Der er så tit, når jeg er i tvivl om prisen på f.eks. et maleri, så spørger jeg hende.”
Fællesskab i fokus
Det er ikke usædvanligt, at frivillige giver deres tid i Loppeshoppen i mange år. Her bliver der ofte fejret jubilæer, og det er ikke sjældent, at frivillige har været i butikken i 25 og 30 år. Heldigvis kommer der også nye kræfter til butikkerne, og det giver ifølge leder af genbrug på Diakonissestiftelsen Trine Høst en god dynamik.
”Det har stor værdi at have frivillige i mange aldre. Unge får stor glæde af ældre, som kan være en slags reservebedsteforældre. Samtidig får ældre et indblik i det moderne og nutidige fra unge. De mange bidrag fra forskellige aldre, gør dem til et skønt, mangfoldigt fællesskab på tværs af alder,” fortæller hun.
Fra kolleger til veninder
Rut Jensen og Ditte Larsens fælles historie udspringer mange år før, at Loppeshoppen rykkede ind i lokalerne under plejehjemmet Søster Sophies Minde i 1990. De har kendt hinanden længe. Så længe at Ditte knap kan huske, hvornår de blev kolleger i Telefonhuset KTAS i Nørregade i indre København.
”Vi var telefonister og delte garderobeskab, hvor vi kunne skifte til vores grønne uniformer. Det var sådan, at når Ditte gik hjem, så kom jeg. Sommetider lagde hun et lille stykke kage til mig i skabet. Hun er en dygtig bager,” husker Rut Jensen, der nåede at arbejde i KTAS i 38 år.
”Vi var kolleger dengang, men siden har vi holdt sammen, også selvom Ditte stoppede, da hun fik sin søn,” fortæller hun videre og tilføjer, at Ditte faktisk ikke rigtigt hedder Ditte, men Edith. Og det har en simpel årsag:
”Der var så mange, der hed Edith på arbejdet,” siger Rut Jensen. ”Ja, og filmen Ditte Menneskebarn var populær. Det var nok en af grundene til, at jeg nu hedder Ditte. Og det har hængt ved,” smiler Ditte Larsen og misser med øjnene.
”Ja, men det er kun os veninder og frivillige i Loppeshoppen, der kalder dig det,” siger Rut Jensen henvendt til Ditte Larsen. Familien kalder dig stadig Edith.”
Hvor længe de to veninder bliver ved med at være faste frivillige i Loppeshoppen er uvist, men Rut Jensen mener, at det er ved at være sidste udkald.
Ét er sikkert. De kommer ikke til at kede sig, når de går på pension fra deres frivilligjob. De har begge travlt med højskoleophold, familie, gåture og selvfølgelig samtaler med hinanden over telefonen.
Fakta:
|
Måndens tema: Det gode ældreliv |
Læs mere om Loppeshoppen |