Personale og faciliteter

På hospice skaber vi et levende, tillidsfuldt og trygt miljø, som hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt, også selvom det er et liv med døden i vente. 

En sygeplejerske i kittel står ved to pårørende.

Specialuddannet personale står for plejen.

En mand sidder ved et flygel.

Hospice har en musikterapeut ansat.

Personale

Personalegruppen består af speciallæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, hospicepræst, socialrådgiver, musikterapeut samt teknisk-administrativt personale. 

Personalet udgør det tværfaglige team og arbejder ud fra antagelsen om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og dennes pårørende. Alle er med til at skabe et levende, tillidsfuldt og trygt miljø, som hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt, også selvom det er et liv med døden i vente. 

35-40 meget engagerede frivillige supplerer de professionelles indsats og er med at til at gøre en positiv forskel for alle på Hospice.

Læs om:

Faciliteter

Hospice har 16 enestuer med eget bad og toilet. Værelserne er møblerede og holdt i lyse og rolige farver. Der er trådløst internetadgang, TV og musikanlæg.

Derudover er der lyse og venlige fællesrum, som alle husets brugere er velkomne til at benytte.

Til Hospice hører en tagterrasse og en indre gårdhave.

Pårørende er velkomne hele døgnet og har mulighed for at overnatte på en sovesofa på patientstuen. 

Diakonissestiftelsens Hospice er røgfrit. De indlagte patienter har dog mulighed for at ryge udendørs.

 

Billedet viser en patientstue med sovesofa.

Pårørende har mulighed for at overnatte på en sovesofa på patientstuen eller på et gæsteværelse.

Billedet viser et fjernsyn med tegninger hængt op på væggen ved siden af.

Et magnetisk felt på væggen gør det muligt at hænge tegninger og billeder op.

En anrettet bakke med rundstykke, rørær, bacon, juice og frugt. Rugbrød, leverpostej, rødbede, syltede løg og en pilsner. En kok anretter mad på tallerkener En bakke med en flødebolle i forgrunden og en varm ret i baggrunden.
Billedet viser muffins med chokoladestykker. En varm ret med svinekød, kartoffelbåde og grøntsager og en lille skål dessert ved siden af. et nærbillede af skiveskåret, lyst kød, bagte grøntsager og en kvist af en krydderurt. En kok skærer kød ud.

Måltidet på Hospice

Det overordnede mål for måltidet på Hospice er, at det skal være klimavenligt og en rigtig god oplevelse for de indlagte patienter.

Der skal lægges vægt på det sanselige i måltidet, så det er farvestrålende og varieret, portionerne afstemt den enkelte patients behov, og serveringen skal være æstetisk anrettet.

Der er forskellige valgmuligheder, uden at det bliver for overvældende.

Maden er hjemmelavet af gode råvarer og friskproduceret i vores eget køkken. Der benyttes gerne økologiske, ferske råvarer, og årstidens frugt og grønt indgår helt naturligt i menuen. 

Årstidens forskellige højtider afspejles også i menuen. Det være sig både de kirkelige højtider som påske, pinse og jul, men også fastelavn, Sankt Hans, høsten og nytåret skal kunne smages.