På Diakonissestiftelsen arbejder medarbejderne både med børn, voksne og ældre, nogle gange på tværs af alder. Hvad betyder det for fællesskabet at være sammen på tværs af generationer? Det har vi spurgt en række medarbejdere om:
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, Thomas Wittrup og Mette Frid Darré // kommunikation@diakonissen.dk
Pædagogmedhjælper Oscar Ramsing fra Louisegården havde for nylig en gruppe vuggestuebørn med på Søster Sophies Minde.
”Vi er efterhånden på fornavn med Børge, søster Erna og John på klaveret. Vi pustede balloner op og slog til dem med fluesmækkere, legede med en faldskærm og sang fællessang i rundkreds. Vi synger altid ’Lille Peter Edderkop’, fordi John har lavet et ekstra vers til den. Og han bliver lidt skuffet, når vi ikke kan huske det,” siger Oscar Ramsing med et grin.
”Det betyder meget for min arbejdsglæde på den måde at være bindeled mellem generationer. Børnene nyder at blive set, og beboerne nyder at se dem. De er som en indsprøjtning af uskyld. Vi har nok alle sammen et lille barn indeni, og jeg tror, at børnenes besøg åbner et vindue til en bekymringsfri verden.”
Præst i Emmauskirken, Marija Krogh Iversen, husker tilbage på en søndagsgudstjeneste, hvor hun samarbejdede med en yngre generation:
”Jeg kommer til at tænke på en knap otte-årig pige, der kommer til søndagsgudstjenesterne sammen med vores frivillige kirketjener. Hun er rigtig glad for at være med og dukker op fra tid til anden. Hun hjælper med at stille alterbægre op og deler salmebøger ud. Hun skal ikke underholdes eller hjælpes i gang. Hun har en rolle på lige fod med os andre. Man kan sige, at vi faktisk har to kirketjenere til gudstjenesten. En lille og en stor."
Socialpædagog Daniel Ternstrøm-Jylov fra Hvide og Gule Hus spiste i sidste uge middag med beboerne i bofællesskabet Hvide Hus og opgangsfællesskabet Gule Hus i Gentofte. Den yngste var 25 og den ældste 63.
"Det var rigtigt grillvejr, og vi sad i haven med bøffer og sund pastasalat og talte om løst og fast omkring trivslen i fællesskabet. Vi endte med at grine højt af 1980er stregtegningen 'La Linea'," fortæller Daniel Ternstrøm og fortsætter:
"Aldersspændet mellem beboerne giver en god dynamik. De yngre har en anden fysik og energi, mens de mere modne har mere livserfaring at dele ud af. Jeg oplever, at roen fra de ældre beboere kan smitte af, så de yngre finder ud af, at de måske ikke behøver at have så travlt, men også skal finde ud af, hvad de egentlig vil med deres liv. "
Pædagogmedhjælper Alberte Romme Bangsgaard fra Børnehuset Marthagården har både børn og ældre kolleger omkring sig:
"Jeg er jo sammen med børnene og ældre kolleger hver dag, så jeg laver hele tiden noget på tværs af generationer. Jeg lærer meget om arbejdet med børnene af de ældre pædagoger. Det jeg kan, har jeg jo lært ved at arbejde sammen med andre. Erfaring er jo ikke altid noget, man kan læse sig til. Jeg tror dog ikke, at børnene skelner mellem forskellige aldersgrupper blandt personalet. Deres verden er delt op i børn og voksne - enten er du det ene eller også er du det andet," siger Alberte Romme Bangsgaard fra ryggen af en træhest på Marthagårdens legeplads.
Hun beretter dog med et smil, at hun med sine 20 år åbenbart selv er så ung, at børnene godt kan komme i tvivl. Der var i hvert fald et af børnene, som forleden spurgte hende: "Er du egentlig voksen?"
