Studieliv

Der skal lægges meget energi i sygeplejestudiet. Du skal regne med i gennemsnit at bruge ca. 40 timer om ugen, eller hvad der svarer til en arbejdsuge på fuldtid.

Livet som studerende på sygeplejerskeuddannelsen er afvekslende. Du vil både følge forskelligartet undervisning og fordybe og forberede dig i mindre grupper - eller alene - og være i praktik (klinisk undervisning) på f.eks. hospitaler og i kommuner i Region Hovedstaden.

Der foregår mange faglige og sociale aktiviteter på sygeplejerskeuddannelsen, og der er foreninger og arrangementer, du kan deltage i. At engagere sig i sådanne ting kan være med til at give et spændende studieliv.