Den Danske Sygeplejerskekohorte

Historist baggrund

Den Danske Sygeplejerskekohorte blev etableret i 1993. Det oprindelige formål var at undersøge gevinst og risiko ved brug af homoner i overgangsalderen i et prospektivt kohortedesign.

Konsekvenser ved kvinders brug af hormonsubstitution 

Den primære baggrund til at etablere Den Danske Sygeplejerskekohorte var at undersøge de langsigtede konsekvenser af kvinders brug af hormonsubstitution. En række studier, fortrinsvis amerikanske, havde i 1980'erne vist at brug af HRT (Hormone Replacement Therapy) kunne reducere antallet af hoftebrud med ca. 40 % og reducere hyppigheden af hjertekarsygdom med 40-50 %. Det gav håb om, at det var muligt at forebygge to af de største folkesygdomme blandt kvinder efter menopausen: osteoporose (knogleskørhed) og hjertekarsygdom. Men i 1990'erne kom den første store undersøgelse, der viste, at kvinder der bruger HRT, har øget risiko for brystkræft.

Et andet forhold man ønskede at belyse med kohorten var, om den i Danmark meget udbrede kombination af østrogen og estagen havde samme forebyggende effekt som østrogen alene og om dette HRT-regime øger risikoen for brystkræft på samme måde som østrogen alene.

Inspiration fra USA 

Inspirationen til at bruge sygeplejersker stammer fra det amerikanske sundhedstudie The Nurses' Health Study. Denne kohorte blev etableret i 1976 med det formål at undersøge eventuelle langvarige konsekvenser af brugen af p-piller.

Valg af sygeplejerske 

Sygeplejersker blev valgt, fordi de med deres faglige baggrund måtte formodes at kunne give sikre helbredsoplysninger om sig selv, og fordi der er tale om en stor kvindegruppe, der let kunne identificeres gennem Dansk Sygeplejerskeråds medlemsregister. Endelig blev sygeplejerskerne valgt, fordi de i en forundersøgelse havde vist stor interesse for at deltage i den planlagte prospektive epidemiologiske undersøgelse. Det har efterfølgende vist sig, at valget at sygeplejersker var et rigtigt valg.

Den oprindelige kohorte 

Den oprindelige kohorte omfatter alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som i 1993 var bosiddende i Danmark og var aktive eller passive medlemmer at Dansk Sygeplejeråd. Af de i alt 23.170 sygeplejersker, som fik tilsendt et spørgeskema svarede 19.898, svarende til 86 %.

Første opfølgningsundersøgelse 

I 1999 gennemførste en ny spørgeskemaundersøgelse af den oprindelige kohorte og af de sygeplejersker, der siden 1993 var blevet over 44 år. Denne gang fik i alt 31.642 tilsendt et nyt spørgeskema, hvoraf 24.155, svarende til 76 %, svarede. Af disse havde 15.322 deltaget i både 1993- og 1999-undersøgelsen.

Anden opfølgningsundersøgelse 

I 2009 blev den anden opfølgningsundersøgelse gennemført. I 2009 blev der sendt spørgeskemaer ud til alle kvinder, der havde deltaget ved de to foregående undersøgelser i 1993 og 1999. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 12.955 kvinder, hvor af 11.114 (86 %) svarede.

Udvikling af spørgeskemaet 

I erkendelse af at livsstil spiller en stor rolle i udviklingen af både osteoporose, hjertekarsygdom og kræft, omfatter spørgeskemaet en rækker spørgsmål til belysning af sygeplejerskers sundhedsvaner, herunder kost- og motionsvaner, rygeadfærd og alkoholvaner, samt selvvurderet helbred. På disse områder er i vid udstrækning anvendt spørgsmål, som har været anvendt i de Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser, som med jævne mellemrum udføres på Statens Institut for Folkesundhed. Endvidere en række helbredsspørgsmål, herunder oplysninger om reproduktive forhold, vægtforhold og slankekure, brug af sundhedsvæsnet og brug af medicin, herunder specielt brug af p-piller og HRT.

Folkene bag kohorten 

Kohorten blev igangsat af overlæge, dr.med. Erik Obel, som i 1989 indledte et samarbejde med Dansk Sygeplejeråds formand Kirsten Stallknecht og direktør Eva Holm Christensen med henblik på at få tilladelse til at anvende Dansk Sygeplejeråds medlemsregister.

Sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup var den daglige leder af kohorten fra 1990 til 2012, hvorefter kohorten blev overtage et Mette Kildevæld Simonsen, UC Diakonissestiftelsen. 

 

Videnskabende data 

Det er vist i Sygeplejerskekohorten, at brug af hormoner i overgangsalderen ikke beskytter mod hjertekarsygdom og apopleksi, at de hyppigste anvendte hormonregimer øger risikoen for brystkræft. Det er også fundet i Sygeplejerskekohorten at brugen af hormoner beskytter mod de typiske osteoporotiske brud, men at den beskyttende virkning ophører, når behandlingen ophører. Også på mange andre områder har kohortens data været vidensskabende.

Den Danske Sygeplejerskekohorte udmærker sig ved: 

  • Kohorten er stor og omfatter i alt ca. 30.000 kvindelige sygeplejersker over 44 år
  • Der er opnået høje svarprocenter i tre gennemførte spørgeskemaundersøgelser
  • Populationen er homogen hvad angår socioøkonomiske forhold
  • Der er stor variation i ekspositionsfaktorer
  • Det store antal personer, der indgår i kohorten, de detaljerede sundhedsrelaterede oplysninger og den lange observation gør det muligt at analysere sammenhænge mellem livsstil og livsstilsændringer på den ene side og sygdomsrisici på den anden side
  • På verdensplan er der stadig kun få kohorter af kvinder, og ingen med de samme muligheder for registeropfølgning på kerneparametre, som der er for Sygeplejerskekohorten

Kontaktperson: 

Hvis man er interesseret i at anvende Sygeplejerskekohortens data til bachelorprojekter, kandidatspecialer eller ph.d. projekter skal henvendelse ske til

Mette Kildevæld Simonsen

mksi@ucdiakonissen.dk 

Tlf. 3838 4442

Styregruppen for Den Danske Sygeplejerskekohorte 

  • Erik B. Obel, overlæge Dr. Med. (pensioneret, medstifter af Den Danske Sygeplejerskekohorte)
  • Niels Kristian Rasmussen, sociolog, seniorforsker (pensioneret, medstifter af Den Danske Sygeplejerskekohorte) 
  • Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed 
  • Berit Heitmann, professor, Parker Instituttet, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning  
  • Christoffer Johansen, professor, Finsencentret og Kræftens Bekæmpelse 
  • Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d. (daglig leder og formand for styregruppen)

Undersøgelser

  •  Links