Læse/skriveproblemer

Har du udfordringer med at læse og skrive, kan du få hjælp og støtte af skolens læsevejleder. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på dine udfordringer, lige så snart du er blevet optaget på skolen, så du kan få den rette støtte og vejledning så tidligt i din uddannelse som muligt. Skolens læsevejleder kan vejlede omkring faglig læsning og skrivning, studie- og notatteknik m.m.

SPS

Er du ordblind eller har du mistanke om, at du måske er det, eller har du andre udfordringer i form af f.eks. psykiske vanskeligheder, høre- eller synsnedsættelse, er det også vigtigt at gøre skolen opmærksom på det, for måske har du mulighed for at få specialpædagogisk støtte (SPS) under din uddannelse.

For at opnå specialpædagogisk støtte skal der foreligge den nødvendige dokumentation, og det er derfor vigtigt, at din funktionsnedsættelse er angivet ved en diagnose. Derudover skal der i ansøgningen om SPS medfølge en redegørelse for, hvordan diagnosen påvirker din arbejdsevne og lignende forhold i studiet. Det er skolens SPS-ansvarlige som udformer ansøgningen.

Find yderligere information her:

SPS (Socialpædagogisk støtte) - Undervisningsministeriet

Kontakt SPS-ansvarlig

Bodil Høg

Bodil Høg

E: boho@diakonissen.dk

 

Mentorordning

På Diakonissestiftelsen udbyder vi mentorordninger. Mentoren er en frivillig person, som møder dig mindst 1 gang om måneden og er der for dig, mens du er i uddannelse. Mentoren har tavshedspligt og kan støtte og vejlede dig, hvis du har brug for en person at tale med om f.eks. personlige, sociale eller faglige problemer, som gør det svært at være i uddannelse. De kan hjælpe dig med at holde ud, hvis udfordringerne er store, med at opfylde dine ambitioner, følger dig i din udvikling, deler dine bekymringer, glæder og succeser.

Ønsker du en mentor, skal du kontakte din kontaktlærer eller mentorkoordinatoren. Du aftaler selv møderne med din mentor. Du kan f.eks. mødes med din mentor i kantinen, i haven eller I kan gå en tur.

Kontakt mentorkoordinatoren

Signe Trap-Jensen

Signe Trap-Jensen

E: sitr@diakonissen.dk