Praktiske oplysninger

Her finder du praktiske oplysninger om AMU, VEU og deltagerbetingelser, samt kontaktinformation ved afbud.

Bettina Taarnberg (t.h.) er en af underviserne på SOSU-uddannelsernes AMU-kurser.

Hvad er AMU?

Arbejdsmarkedsuddannelserne – i daglig tale forkortet AMU – er for dig der ønsker at tilegne dig kvalifikationer og kompetencer, som du kan bruge på et arbejdsmarked i udvikling.

Fra 2020 afsluttes AMU-kurser med en prøve. Prøven skal du bestå for at få et uddannelsesbevis.
Uddannelsesbeviset er kompetencegivende og kan anvendes i hele landet.

De fleste AMU-kurser er gratis for dig, der har en erhvervsuddannelse eller er ufaglært.

Hvem kan deltage?

Alle, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, har adgang til AMU.

Vi stiller krav om at deltagerens sproglige niveau i dansk er tilstrækkeligt til at at følge undervisningen.

Hvis du er ledig, skal AMU-kurser aftales med Jobcenter eller A-kasse inden tilmelding og UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen skal have et betalingstilsagn derfra inden kursusstart.

VEU-godtgørelse

Deltagere på AMU, der er i arbejde og hvis højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse, kan søge VEU-godtgørelse samt transportgodtgørelse.

VEU-godtgørelse svarer til dagpengesatsen.

VEU-godtgørelse udbetales til:
– arbejdsgiver, hvis medarbejderen får løn under AMU-kurset.
– deltageren, hvis medarbejderen ikke får løn under kurset.

Transportgodtgørelse udbetales altid til deltageren, hvis kriterierne for godtgørelse er opfyldt.

VEU-godtgørelse og transportgodtgørelse skal søges digitalt via kursustilmeldingen på www.efteruddannelse.dk.

Afmelding/udeblivelse

  • Du skal melde fra så hurtigt som muligt ved at ringe til 38 38 41 00 eller skrive til kursus@diakonissen.dk

Melder du fra senere end en uge før kursets start eller, udebliver du fra kurset, sender vi en regning til din arbejdsplads.

Afmelde- og udeblivelsesgebyr: Undervisningsministeriet har pr. 1. juli 2008 indført afmelde- og udeblivelsesgebyrer. For kurser med varighed op til 37 timer er mindstegebyr for afmelding:

Min. gebyr for afmelding: kr. 1.500,- (gælder for kurser med varighed op til 37 timer)

Max. gebyr for afmelding: kr. 2.500,- (gælder for kurser med varighed over 37 timer)

Min. gebyr for udeblivelse: kr. 2.500,- (gælder for kurser med varighed op til 37 timer)

Max. gebyr for udeblivelse: kr. 3.500,- (gælder for kurser med varighed over 37 timer) Afbud modtaget af skolen senere end 5 dage før kursusstart vil udløse et af ovenstående gebyrer.