Praktikvejledning af SOSU elever (basis)


Uddannelsen er en basisuddannelse for praktikvejledere, der som en del af det daglige arbejde, tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer, hos elever, som er i praktikuddannelse som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter.

Det grundlæggende udbytte af kurset:

  • Du lærer at planlægge og strukturere et praktikforløb og anvende redskaber og metoder i vejledning, samtaler og evaluering i forhold til din rolle som praktikvejleder over for Social- og sundhedshjælper- og Social- og sundhedsassistentelever
  • Du lærer at omsætte nationale og lokale politikker, strategier og standarder til konkrete opgaver i praksis.
  • Du lærer at forstå og omsætte praktikmålene i forhold til kerneopgaven og borgersamarbejdet.
  • Du lærer at bruge kommunikation til at understøtte elevens refleksion over egen og andres praksis
  • Du lærer at reflektere over, vurdere og formidle dit eget fagprofessionelle arbejde med afsæt i rollen som praktikvejleder.
  • Du lærer at identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence
  • Du lærer at bidrage til udvikling af arbejdspladsens læringsmiljø med afsæt i praksis som læringsrum, herunder inddrage eleven i praksisfællesskabet.
  • Du lærer at identificere elevens læringsforudsætninger til differentiering af vejledningen.
  • Du lærer at anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring, evne til selvevaluering og udvikling af faglig identitet.

Målgruppe:
Pædagogiske assistenter, Social-og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter. Det anbefales at man som deltager har erfaring inden for jobområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, man uddanner eleverne til.

Tilmeld dig kurset her

Kursusdato:
20. – 23. oktober + 3. – 5. november + 17. 20. november

Antal dage:
11 dage

Mødetider:
08:00 – 15:24

AMU Nr.:
48256

Undervisningssted:
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 3A
2000 Frederiksberg

Pris for faglærte og ufaglærte:
Kr. 0,-

Pris for ledige og dig med videregående uddannelse:
Kr. 6.648,50

VEU godtgørelse svarer til dagpengesatsen og kan søges af arbejdsgiver på efteruddannelse.dk

Min/Max antal deltagere:
22/26