Sundhedscenter Hvide Hus

Et aktivitets- og samværstilbud for borgere der er fyldt 18 år.

Billedet viser to personer, der sidder sammen på en trappe.

Jacob Mols har flyttet sig ud af isolation og ind i fællesskabet i Hvide og Gule Hus. Foto: Karen Grønkjær.

Er du i et sted i dit liv, hvor du vil gøre noget godt for dig selv, men har brug for gode rammer og inspiration?

Sundhedscenter Hvide Hus er et tilbud til dig i Gentofte Kommune, som ønsker at få en sundere livsstil og mere overskud i hverdagen. Sundhed handler kort og godt om at have det godt. Om at holde kroppen i gang, give hjernen lidt at arbejde med og holde kontakten til andre mennesker ved lige.

 

5 fordele ved et medlemskab hos os

  • En unik mulighed for at ændre din livsstil

  • Adgang til træningsfaciliteter og sundhedsfremmende aktiviteter og gruppeforløb

  • Rådgivning fra fagpersonale om dine ønsker og mål for din sundhed

  • Gruppeaktiviteter, der styrker dit sociale netværk

  • Mere overskud i din hverdag


Der er omkring 75 medlemmer i Sundhedscenter Hvide Hus.
Det er gratis for dig at blive medlem. Du kan bare møde op eller ringe og få en snak. Sundhedscenteret er uvisiteret, og tilmelding kan derfor ske uden en henvisning fra din læge eller kommune. 
Du skal være bosat i Gentofte Kommune for at benytte dig af vores faciliteter.

Sundhedsfremmende
aktiviteter og gruppeforløb

Billedet viser en gruppe mennesker, der går sammen i nærheden af Kronborg.

 

Har du brug for at forbedre din sundhedstilstand i et fællesskab med andre, tilbyder vi et bredt udbud af sundhedsfremmende aktiviteter og gruppeforløb.

Der kommer løbende nye aktiviteter til, som du kan tilmelde dig i centeret, eller ved at rette henvendelse til vores personale.

Personlig rådgivning om sundhed

Billedet viser to smilende kvinder. Den ene skal til at måle blodsukker på den anden.

 

Som medlem får du tilbudt en samtale med en fagperson om dine ønsker og mål for en sundere livsstil. Vi rådgiver dig om din sundhed, og hjælper dig med at sætte indsatsmål for dit træningsforløb hos os.

Læs om forløb: Slut fred med mad - et kursus om vaner og overspisning

Hvordan bliver jeg medlem?

Billedet viser en kvinder, der taler i telefon.

 

Kom forbi i vores åbningstid (se i bunden af siden) for at oprette et medlemskab, eller ring til os og book en rundvisning i centret.

Tlf: 39 75 60 30

Vi beder dig booke en rundvisning telefonisk, da vores medarbejdere i perioder har meget at se til.

Vores træningsfaciliteter

Billedet viser styrketræningsudstyr.

 

Sundhedscentret har en række træningsfaciliteter i både kælder- og stueplan, som det står dig frit for at benytte i vores åbningstid (se i bunden af siden). Du kan finde alt lige fra motionscykler og håndvægte til et bordtennisbord og brætspil.

Centret har også en behagelig sofakrog i dagligstuen, der giver anledning til hyggeligt samvær og mulighed for at danne sociale relationer med andre medlemmer, der kommer i huset.

UngeHuset, et tilbud til dig mellem 18 og 35 år

Billedet viser en ung mand, der slår på en sandsæk, som en anden mand holder.

En tur på sandsækken løsner aggressioner og bedrer konditionen. Handrik Hansen får røde kinder og godt humør af UngeHuset. Foto: Karen Grønkjær.

Mandag kl. 16-20 i Sundhedscenter Hvide Hus er tilegnet unge i alderen 18-35 år. Her kan du være med til at spise sund aftensmad, spille spil, slå på sandsækken, eller hvad du nu har lyst til. For gruppen af unge er selv med til at bestemme, hvad der skal være i fællesskabet.

Vores mål er at give unge mulighed for at indgå i et netværk med andre unge. Her styrker vi den enkelte i at håndtere sit hverdagsliv og i at etablere en stabil tilknytning til samfundsmæssige fællesskaber.

Personalet tager en indledende snak med alle, der møder op, for at afdække deres interesser og lave en individuel plan for, hvad de gerne vil opnå.

Åbningstider i
Sundhedscenter Hvide Hus

  For alle UngeHuset (unge mellem 18-35 år)
Mandag 10-16 16-21
Tirsdag 10-20  
Onsdag 10-16  
Torsdag 16-20 10-16
Fredag 10-20  
Lørdag Lukket  
Søndag 12-15 i lige uger