Job

Ledige stillinger på Søster Sophies Minde findes på Diakonissestiftelsens jobside.

Søster Sophies Minde er en dejlig arbejdsplads. Vores medarbejdere er SOSU-hjælpere og -assistenter samt elever fra begge uddannelser med et højt, fagligt engagement. Ud over at være fagligt dygtige er vi også professionelle. Vi vægter medmenneskelighed, ordentlighed og respekt højt, og værner om Diakonissestiftelsens stærke værdigrundlag. Vi er kendt for at pleje og give omsorg med mennesket i centrum.

Vi vægter en hverdag fuld af nærhed og livsglæde.

Vi arbejder med erindringer og har en høj faglighed i forhold til mennesker med demens.

Hos os er vi gode kolleger, har en god trivsel, lavt sygefravær og fokus på kompetenceudvikling. Vi vægter involvering, uddelegering af ansvar, arbejdsglæde, stolthed, spontanitet og humor.

Som ansat hos os bliver du del af området Ældre & Livskvalitet, som også omfatter hjemmeplejen, ældreboliger, plejehjem i Gentofte og bo- og dagtilbud for psykisk sårbare. Vi arbejder tværfagligt og samarbejder med resten af Diakonissestiftelsen, f.eks. hospice og Emmauskirken.

På Diakonissestiftelsen arbejder vi ud fra et kristent værdisæt, men det betyder ikke, at du skal være kristen for at arbejde her.

Kan du se dig selv i det, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores forstander.

Hanne Munkholm

Forstander for ældre og livskvalitet
E: hmmo@diakonissen.dk