Priser og praktisk

Betalingen
Betaling for at bo på Diakonissestiftelsen er sammensat af 3 dele:

  1. Kommunal opholdsbetaling (kommunen betaler)
  2. Husleje inklusive el, varme og vand og antenneafgift (beboeren betaler)
  3. Serviceydelser som mad, tøjvask etc. (beboeren betaler)

Prisen, som beboeren selv skal betale for at bo på Søster Sophies Minde, svarer til prisen for at bo i en tilsvarende plejebolig på et kommunalt plejehjem.

Husleje uden boligstøtte, inklusive vand, varme, el og antennebidrag kan variere, afhængig af boligens størrelse. 


Boligydelse
Der er mulighed for at ansøge om boligydelse fra kommunen. 
Det kan reducere huslejen væsentligt, så der opnås en leje, der vil være mulig at betale med en folkepension. Hvis du har brug for en stor bolig, f.eks. på grund af bevægelsesindskrænkning, giver kommunen i visse tilfælde ekstra boligydelse.

Beboerne betaler før indflytning et indskud. Indskuddet er afhængigt af boligens størrelse.
Indskuddet tilbagebetales efter gældende regler ved fraflytning. Kommunen kan ansøges om lån til indskud.

 

Mad og tøjvask
Den enkelte beboer betaler ud over huslejen for mad, drikkevarer, tøjvask, telefon, forsikringer og andre daglige fornødenheder.


Fodpleje, frisør og fysioterapi
Fodplejen og frisøren besøger os med jævne mellemrum. Dette betales separat fra gang til gang. Der er også mulighed for fysioterapi.