Social- og sundhedsassistent til Diakonissestiftelsens Hjemmepleje

Opslået: 17. juni 2019   –   Ansøgningsfrist: Ansættelser sker løbende.

Drømmer du om at gøre en forskel? Har du lyst til at være en del af noget større? Har du ambitioner om at yde den bedste service og levere høj faglig omsorg og pleje? Så kom og bliv en del af vores fællesskab!


Vi søger en social- og sundhedsassistent 35 timer pr. uge med vagt hver 3. weekend.

Hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper, og har solid erfaring inden for demens, psykisk sårbare borgere og rehabilitering vil du også kunne komme i betragtning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring inden for pleje og omsorg af ældre
  • kan varetage daglig supervision af dine kollegaer
  • er ansvarsfuld og selvstændig i dit arbejde
  • har lyst til at give sparring og støtte til dine kollegaer ved komplekse problemstillinger ude hos den enkelte borger
  • kan bistå med vejledning til dokumentation i CURA
  • er motiveret for, med høj faglighed, at levere den allerbedste service til borgere på Frederiksberg?
  • har lyst til med afsæt i vores værdier om medmenneskelighed, ordentlighed, faglighed, synergi og nytænkning, at gøre en forskel for den enkelte – og for samfundet.

Vi kan tilbyde:

  • mulighed for at blive ansvarshavende i dine weekendvagter
  • en arbejdsplads, der kendetegnes ved høj faglighed, kvalitet og god trivsel
  • tillidsfuld og imødekommende ledelse, der prioriterer at være tilgængelige og lyttende
  • ansættelse på overenskomst
  • en solid og stabil arbejdsplads, der er en del af den store velfærdsorganisation Diakonissestiftelsen med over 150 års erfaring indenfor pleje og omsorg.

Derudover får du blandt andet:

  • Tilbud om erhvervskort til offentlig transport
  • Cykeltillæg
  • Gratis parkering

Hos Diakonissestiftelsens Hjemmepleje vægter vi medmenneskelighed, ordentlighed og respekt højt, og værner om vores stærke værdigrundlag. Vi er kendt for at yde pleje og give omsorg med det enkelte menneskes behov og ressourcer i centrum. At yde den bedste service med høj faglighed overfor borgerne er vores målsætning i alle opgaver.

Fællesskab og samarbejde er nøgleord hos os. Vi er en velfungerende hjemmeplejeleverandør bestående af 70 dygtige SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, der lægger stor vægt at skabe en meningsfuld hverdag for borgere i Frederiksberg Kommune. Vi arbejder med indsatser inden for demens, rehabilitering og dokumentation, og nøgleordene i vores ydelser er faglighed og kvalitet. Vi har de mest tilfredse brugere på Frederiksberg.

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 150 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.


Det praktiske

Tiltrædelse snarest - vi ansætter løbende, så skynd dig at søge. 

Send dit CV og ansøgning til teamleder Christina Dyre, chdy@diakonissen.dk eller souschef Lena Vibeke Jensen, lnje@diakonissen.dk

Du er også velkommen til at ringe til Christina på 61 97 43 06 eller Lena på 61 97 43 02, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om os her: 
Diakonissestiftelsens Hjemmepleje