Nattevagt til Søster Sophies Minde

Opslået: 6. juni 2019   –   Ansøgningsfrist: Ansættelser sker løbende.

Vi søger en SOSU-assistent til nattevagt på Søster Sophies Minde. Du skal arbejde 7 dage efterfulgt af 7 fridage og går i vagt med en SOSU-hjælper.

Vil du være med til at tilbyde medmenneskelighed i hjemlige rammer?

Vil du være med til at tilbyde medmenneskelighed og fællesskab i hjemlige rammer? Så kom med på holdet på vores skønne, lille plejehjem på Diakonissestiftelsen.

Er du SOSU-assistent, og har du:

  • solid viden og erfaring med at arbejde med mennesker med demens og deres pårørende
  • lyst til at tage ansvar og bidrage til et godt teamsamarbejde i fællesskab med engagerede og dygtige kolleger

Så er det dig, vi står og mangler på Søster Sophies Minde.

Netop nu og med tiltrædelse snarest muligt søger vi en nattevagt til 28 timer pr. uge fordelt med 56 timer hver anden uge og hver anden uge fri (7/7-rul). Arbejdstiden er kl. 23-07, og du går på vagt med en fast kollega.

På Søster Sophies Minde vægter vi:

  • medmenneskelighed, ordentlighed og respekt i arbejdet med beboerne,
  • at samarbejde meget med frivillige og involvere de pårørende i at skabe den bedst mulige hverdag,
  • stor arbejdsglæde og positiv energi,
  • faglig stolthed i arbejdet,
  • spontanitet og humor.

Vi værner om Diakonissestiftelsens stærke værdigrundlag, og vi er kendt for at pleje og give omsorg med mennesket i centrum. Vi har fokus på det enkelte menneske og tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer frem for begrænsninger.

Vi har 34 plejeboliger og to private aflastningspladser. I huset ligger desuden ca. 40 ældreboliger, og vi arbejder meget med fællesskaber på tværs af alder og ressourcer.

Vi samarbejder tværfagligt og med resten af Diakonissestiftelsen, bl.a. hospice, Emmauskirken og børneinstitutionerne.

Det praktiske:

Ansøgning og CV sendes til job-ssm@diakonissen.dk - mærk mailen med 'Nattevagt' i emnelinjen.

Teamleder Laila Sørensen kan også besvare dine spørgsmål på tlf. 38 38 46 41. Du kan også kontakte souschef Mette Prip på tlf. 60 25 36 75.

Ansættelser sker løbende.

Læs mere om Søster Sophies Minde

Nyheder om Søster Sophies Minde:

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 155 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.