Ansvarlig SOSU-medarbejder til nattevagter

Vil du være en del af et team af dygtige SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, der er stolte af at spille en betydningsfuld rolle i hverdagen for borgere i Frederiksberg kommune?

Diakonissestiftelsens Hjemmepleje lægger stor vægt på, at borgerne møder de samme ansigter hver dag. Det kræver stabilitet og faglig stolthed. Vi søger i øjeblikket en selvstændig, nattefrisk kollega til 28 timer ugentligt, kl. 23.00-07.00 samt weekendvagter i lige uger. 

Vi arbejder med indsatser inden for demens, rehabilitering og dokumentation, og nøgleordene i vores ydelseslevering er faglighed, ordentlighed og medmenneskelighed.
Til stillingen søger vi en person, der kan lide at arbejde inden for servicelovområdet og besidder evnen til at koordinere, skabe overblik og have mange bolde i luften.

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, da du er ene mand til at varetage nattevagten i dit vagtlag. Vi lægger stor vægt på din faglighed og din evne til at handle og kunne bevare overblikket. Du skal have gode kundskaber inden for kommunikation og dokumentation, da vi vægter samarbejde og overlevering til kolleger og eksterne samarbejdspartnere meget højt.

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper og kan møde stabilt
  • Du har erfaring med og interesse for ældreområdet
  • Du har hjertet på rette sted og kan lide at arbejde med ældre mennesker
  • Du kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og samtidig indgå i teams
  • Du kan dokumentere i relation til borgeren
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde positivt med borgere, pårørende og kolleger
  • Du har energi og mod til at se positivt på nye, faglige udfordringer og tænke ud af boksen

Vi vægter medmenneskelighed, ordentlighed og faglighed og værner om vores stærke værdigrundlag, hvor vi giver pleje og omsorg med mennesket i centrum.

Du bliver en del af:

  • En stor hjemmepleje med omkring 70 dedikerede medarbejdere. Vi har de mest tilfredse brugere på Frederiksberg.
  • Et team af omsorgsfulde, dygtige og engagerede medarbejdere. Vi ansætter på overenskomst og favner nye medarbejdere med et smil.
  • En hjemmepleje med god ledelse. Vi har en nærværende leder og teamledere, der altid går i front for fællesskabet, for stærke samarbejder og et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, der kendetegnes ved høj faglighed, kvalitet og god trivsel.
  • En solid og stabil arbejdsplads, der er en del af den store velfærdsorganisation Diakonissestiftelsen med over 150 års erfaring inden for pleje og omsorg.

Hvorfor os?

Søger du job hos os, har du mulighed for at blive en del af en hjemmepleje, der:

  • Gør en ekstra indsats for at forbedre og udvikle vores hjemmepleje i takt med samfundets efterspørgsel. I 2016 lavede vi eksempelvis en aftale med Alzheimerforeningen om at udvikle Danmarks første demensvenlige hjemmepleje.
  • Arbejder kontinuerligt på at blive klogere på samt understøtte borgere og medarbejderes behov og ønsker. I foråret 2017 har vi bl.a. afholdt en række dialogbaserede kaffemøder, hvor vi lyttede til borgere og pårørendes meninger om den gode hjemmepleje.
  • Er den største, private leverandør af hjemmehjælp i Frederiksberg Kommune.
  • Har den højeste score i Frederiksberg Kommunes seneste brugertilfredshedsundersøgelse.

Det praktiske

Ansøgningsfrist og tiltrædelse snarest muligt. Samtaler og ansættelse foregår løbende.

Send dit CV, uddannelsesbevis og ansøgning til: Teamleder Pia Sørensen på piso@diakonissen.dk 

OBS: Det er vigtigt, at du vedhæfter en ansøgning. Mails uden ansøgning vil blive sorteret fra.

 

Læs mere om hjemmeplejen her: Diakonissestiftelsens Hjemmepleje