Fire dage uden mor og far kan synes som en udfordring, når man er fem år gammel. Men ofte kommer børn hjem fra koloni med nye kompetencer og et øget selvværd, viser erfaringer fra Børnehuset Louisegården, hvor den årlige koloni er en prioriteret begivenhed.
Flora og fauna bliver studeret nøje, når børnene er på udforskning i skoven. Her hilser de på en frø. Foto: Louisegården
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Regnen har gjort sit til, at Mudderbakken lever op til sit navn. Det gør ikke så meget, når bare man er udstyret med regntøj, gummistøvler og en god portion gåpåmod. I tilgift byder den våde skovbund gavmildt på snegle, frøer og andre smådyr, som man sagtens kan få til at kravle en tur på hænder og fingre – hvis man tør.
“Koloni handler om at få børnene uden for deres komfortzone og rykke ved deres grænser for, hvad de kan, og hvad de ikke kan,” forklarer pædagog Jakob Resdal Gimm, hvortil pædagog Mie Asholt tilføjer:
”På koloni skal børnene kunne flere ting selv, end når vi er ’hjemme’ i børnehaven. Det giver dem lidt udfordringer. Men det giver dem også succesoplevelser, som er med til at styrke deres selvværd og give dem en robusthed – ikke kun på kolonien, men også når de kommer hjem.”
Både for børn og voksne
Mie Asholt og Jakob Resdal Gimm er netop kommet hjem efter fire dage sammen med fire andre voksne og 32 af Louisegårdens største børnehavebørn på koloni ved Selchaushus i Ruds-Vedby. En vellykket tur som gav noget til både børn og voksne.
”Det er ikke kun børnene, som får noget ud af koloni. Vi ansatte lærer meget om børnene på sådan en tur. Vi ser dem i et anderledes lys og opdager kompetencer, vi ikke anede de havde,” siger Jakob Resdal Gimm.
”De indgår ofte i helt nye fællesskaber i deres lege. Det giver dem en ny, fælles referenceramme, som er med til at gøre dem socialt kompetente. Og børnene vokser virkelig på vores koloniture. De ranker altså ryggen, når de overkommer ting. Mange forældre taler om, at børnene er blevet 10 cm højere, når de kommer hjem med bussen,” siger Mie Asholt med et smil.
Pædagogerne Mie Asholt og Jacob Resdal Gimm melder sig begge gerne til koloni-tjansen med børnene fra Louisegården. Foto: Thomas Wittrup
”Jeg er overbevist om, at forholdet mellem børn og forældre også bliver mere robust, når børnene kommer med på koloni. Det er ofte første gang, at børnene overnatter væk fra forældre eller bedsteforældre. Og navlestrengen bliver lidt mere elastisk, når forældrene oplever, at børnene kommer hjem og har klaret turen uden dem,” siger Jakob Resdal Gimm.
Naturtid
Røgen fra bålet svider lidt i øjnene og bliver hængende i både hud og hår indtil badetid samme aften. Men det dufter af lejrliv og næsten færdige snobrød. Og når man laver bål, kan man – under kyndig vejledning – lære at snitte med dolk og føle sig som en ægte ’Grønspætte’.
Begge pædagoger oplevede, at både det at være i naturen og det at have god tid gør noget godt for børnene.
”Vi lavede naturligvis bål og bagte snobrød, som det hører sig til. Og det tager altså tid at bage snobrød! Men på koloni har vi tiden til det. Og børnene bliver simpelthen så stolte og glade, når de endelig får bagt deres eget brød. Kolonien er en lille boble, hvor vi finder den ekstra tid, der skal til,” siger Jakob Resdal Gimm.
”Og i disse digitale tider er det rart at opleve, at naturen stadig kan noget specielt. I år havde vi en dreng med, som på forhånd var noget skeptisk indstillet. Han ville faktisk helst blive hjemme hos sin Xbox. Men det ændrede sig, da vi på en gåtur i skoven først fandt en frø, som han fik lov at holde i hænderne og dernæst et fugleæg, som han tog med hjem til kolonien og udbrød ’Det er den fedeste dag i mit liv!” fortæller Mie Asholt.
Prioriteret begivenhed
Den årlige koloni koster både ressourcer og tid at forberede. Men investeringen belønner sig ifølge Jakob Resdal Gimm.
”Vi bruger rigtig lang tid på at forberede kolonierne. Ikke kun i personalegruppen, også sammen med børnene. Og det er det hele værd. Kolonierne styrker vores pædagogiske arbejde. Vi oplever, at børnene på koloni flytter grænser og udvikler kompetencer, som kommer dem – og deres forældre – til gode, når dem kommer hjem igen.”
Men hvordan er det så at være med 32 børn på koloni?
”Helt vildt hyggeligt!” griner begge pædagoger og afslører, at det sjældent er et problem at finde personale, som vil med på årets koloni.
Anaïs Bryneé Christensen med Benjamin, som var med på årets koloni. Foto: Thomas Wittrup
”Det var meget sjovt at være på koloni. Det bedste var diskofest på værelset!”
Benjamin Bryneé Christensen, 5 år
”Kolonien er rigtig god for børnenes modning. Det var ikke første gang, Benjamin sov ude. Men det bidrog alligevel med øget selvstændighed og gode sociale kompetencer. Jeg tænker, at det er godt for børnene at lære, at de godt kan selv.”
Anaïs Bryneé Christensen, mor til Benjamin
Fakta
|
Læs mere |