Jeg blev anerkendt, og jeg blev set

14. juni 2018

Anne Giehm mistede sit flexjob og følte hurtigt tristessen på vej til de lange gange og mange samtaler på jobcentret. Fire ugers virksomhedspraktik hos Diakonissestiftelsen blev hendes udvej.

Anne Giehm ved sin nye arbejdsplads MÆSK, der drives som en socialøkonomisk virksomhed.

Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk

”Jeg holdt mig i gang og blev taget seriøst. Ikke som et sagsnummer hos Jobcentret, men som menneske!”

Sådan beskriver Anne Giehm sin virksomhedspraktik hos Diakonissestiftelsen, som hun gennemførte efter at have mistet sit flexjob i slutningen af 2017.

’Ledig og nede’
Anne Giehm har siden et trafikuheld i 2001 levet med 40 pct. nedsat erhvervsevne. Derfor arbejder hun i flexjob. Først 12 år hos et nationalt forskningsinstitut, hvor hun blev opsagt på grund af nedskæringer. Derefter ni måneder i et nyt job, som hun aldrig fandt sig til rette i og endte med også at blive fyret fra.

”Det var hårdt! Jeg følte mig ret hurtigt ’ledig og nede’. Specielt da jeg allerede efter fem dages ledighed blev kaldt ind til samtale hos min jobkonsulent. Jeg var nervøs for, at jeg ville blive sendt ud og samle affald,” fortæller Anne Giehm.

Fokus på mennesker
Men det var ikke jobkonsulentens tanke. Han ville derimod høre, om Anne Giehm havde mod på fire ugers virksomhedspraktik hos Diakonissestiftelsen. Et tilbud som hun tog imod med det samme.

”Jeg blev hurtigt glad for at være på Diakonissestiftelsen. Det er et nært og varmt sted med fokus på mennesker. Jeg følte, at jeg hørte til. Det var godt for min selvtillid i en lidt træls situation, og jeg håbede virkelig, at praktikken kunne føre til en flexjobansættelse,” siger Anne Giehm.

For god til at være sand
Sådan blev det ikke. Men Anne Giehm fik sin praktik forlænget fra fire til otte uger og blev dagen før sin sidste dag på Diakonissestiftelsen kontaktet af lederen af spisestedet Mæsk på Frederiksberg, Frederik Ketager. Han er tidligere socialrådgiver og driver spisestedet med hjælp fra blandt andre flere flexjobansatte. Han ansatte Anne Giehm i en administrativ stilling, hvor hun fire dage om ugen svinger, ikke kokkekniv og grydeske, men mus og tastatur.

”Jeg er så glad for at være hos Mæsk. Frederik er en ekstraordinær chef – næsten for god til at være sand. Og jeg kunne let have følt, at jeg ikke kunne leve op til den chance, jeg har fået med dette job,” siger Anne Giehm og fortsætter:

”Men fordi jeg blev anerkendt og set, og der blev givet plads til mig som menneske i mit praktikforløb hos Diakonissestiftelsen, har jeg fået selvtilliden til at turde stole på Frederik og – ikke mindst – på mig selv,” fortæller Anne Giehm efter godt en måneds ansættelse hos Mæsk.

Indgroet del af kulturen
Hos Diakonissestiftelsen er Anne Giehms historie ikke usædvanlig. Brugen af praktikanter er en indgroet del af kulturen og en praksis, som bliver prioriteret i hele organisationen.

”Vi tager praktikanter ind af flere årsager. Det ligger fint i tråd med Diakonissestiftelsens ånd og løfte om altid at se mennesket, at vi gerne vil noget godt for mennesker, som har et behov. Og helt praktisk, så løser praktikanterne konkrete opgaver for os. De er her ikke for hyggens skyld, men for at arbejde og få et fagligt og personligt løft,” siger ledelseskonsulent Mette Thøgersen Grønkjær, som var Anne Giehms kontaktperson i tiden på Diakonissestiftelsen.

Mette Thøgersen Grønkjær forklarer, at opgaverne altid bliver tilrettelagt med udgangspunkt i praktikantens personlige og faglige styrker og svagheder. Det er med til at sikre, at opholdet bliver en god oplevelse, som praktikanten kan tage med sig og bruge som motivation i sit videre forløb.   

”Vi forsøger at sætte praktikanternes kompetencer i spil, når de kommer her hos os. Anne havde tidligere arbejdet med journalisering, så vi fandt nogle opgaver med systematisering og oprydning på afdelingens drev. En opgave som Anne kunne løse med eksisterende kompetencer, og som havde en reel værdi for organisationen. Og det lyder måske banalt: Praktikanten styrker troen på egne evner, og virksomheden får løst en opgave – men det er jo en decideret win-win-situation,” afslutter Mette Thøgersen Grønkjær.

Fakta

  • Socialt og samfundsmæssigt ansvar er en del af Diakonissestiftelsens DNA. Eksempelvis har Diakonissestiftelsen et CSR-partnerskab med Frederiksberg Jobcenter med 16 praktikpladser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

  • Praktikforløbene er særligt tilrettelagte for de mest sårbare kandidater, der er længst væk fra beskæftigelse og uddannelse. Gennem virksomhedspraktikkerne får kandidaterne optimale muligheder for en langsom indslusning på arbejdsmarkedet.

  • Diakonissestiftelsen bidrager bl.a. på denne måde til FN’s Verdensmål nr. 8 ’Anstændige jobs og økonomisk vækst’.

  • Diakonissestiftelsen er en non-profit virksomhed med over 150 års erfaring i at uddanne og drage omsorg for mennesker. Vi ser altid mennesket og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.

 

Tema: Socialt ansvar