Kok til Diakonissestiftelsens køkken- og konferenceafdeling

Ansøgningsfrist til dette job er overskredet (18. december 2019).

Er du en erfaren håndværker med passion for mad og smagsoplevelser? Er du en teamplayer og har du lyst til at være nysgerrig på mad sammen med os? Så er du måske vores nye kollega.

 

Lige nu søger Diakonissestiftelsens køkken- og konferenceafdeling en engageret og selvstændig kok til en fuldtidsstilling i et stærkt fællesskab.

Din fornemmeste opgave som en del af holdet bliver, at sørge for at vores gæster får en god madoplevelse hver dag. Vi servicerer dagligt en bred gruppe af gæster på mellem 100-150 personer – herunder medarbejdere, lejere, studerende på Diakonissestiftelsen samt gæster fra vores møde- og konferencelokaler.

Vores mad er hjemmelavet med en grøn profil og vi lægger stor vægt på den gode smag. Du kommer til at have skiftende og alsidige arbejdsopgaver. 

Vi ser gerne, at du er faglært kok og det er et plus, hvis du har erfaring med kantinedrift.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er en kompetent og alsidig håndværker
  • er god til at udvikle smag i retterne
  • er fagligt nysgerrig og bidrager til køkkenets udvikling
  • er en teamplayer som aktivt byder ind til fællesskabet
  • kan arbejde selvstændigt og disponere din arbejdsdag
  • er smilende, imødekommende og serviceminded
  • taler, skriver og læser dansk og bor i Storkøbenhavn

Du bliver en del af

  • et team på seks fastansatte, hvor samarbejde og godt kollegaskab er prioriteret højt
  • en afdeling, hvor vi behandler hinanden ordentligt, går langt for at få glade kunder som værdsætter vores indsats, og vi er stolte af det produkt vi leverer
  • et hold, hvor vi giver rum til, at du kan være med til at forme din hverdag
  • en organisation, der er sat i verden for at gøre en forskel for det enkelte menneske og for samfundet

 

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 150 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.

 

Det praktiske

Har du lyst til at blive en del af teamet, så send en motiveret ansøgning med referencer og cv til køkken- og konferencechef Frank Attermann på frat@diakonissen.dk.

Du er velkommen til også at kontakte Frank, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at send din ansøgning afsted. Vi ser frem til at høre fra dig.

Tiltrædelse 1. januar 2020 eller snarrest herefter.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil fortrinsvis være hverdage mellem klokken 7.00 og 15.00. Aften- og weekendarbejde forekommer.

Du ansættes med pension på 12 %, som betales af arbejdsgiver og til pensionen er der tilknyttet sundhedsforsikring. Løn efter kvalifikationer.