Afløsere til Søster Sophies Minde

Ansøgningsfrist til dette job er overskredet (27. maj 2020).

I vores fredagsbar har vi kulørte drinks og munter sang, og om tirsdagen laver vi modellervoks og ’springer’ i faldskærm med børn fra Diakonissestiftelsens børnehuse. Men indimellem har vi brug for ekstra hænder til at tage vare på vores beboere, og her har vi har brug for dig. Er du studerende og eksempelvis ved at uddanne dig til SOSU-hjælper, -assistent eller sygeplejerske? Har du lyst til at supplere dit studie med relevant og meningsfuldt arbejde, så kan vi godt bruge dig.

To frivillige afholder fredagsbar for beboerne på Søster Sophies Minde en gang om måneden. Foto: Karen Grønkjær.

Vores skønne, lille plejehjem på Diakonissestiftelsen søger lige nu afløsere, der kan tiltræde snarest muligt og hjælpe os, når vi har brug for det. Det betyder meget for den enkelte beboer, at det er et velkendt ansigt, der træder ind ad døren, når de skal have hjælp. Så vi er især på udkig efter dig, der har lyst til at være fast tilknyttet som afløser.

Har du lyst til, at:

  • bidrage til en givende hverdag for beboerne, hvor sanseoplevelser, bevægelse og meningsfuldhed er vigtige ingredienser
  • arbejde med mennesker med demens og deres pårørende, og mod på at dygtiggøre dig i faget
  • tage ansvar og bidrage til et godt fællesskab med engagerede og dygtige kolleger?

Så skynd dig at ringe eller skrive, og kom og bliv en del af vores fællesskab.

Det er vigtigt for os, at vores afløsere oplever, at blive inkluderet i huset på lige fod med alle andre. Derudover lægger vi vægt på:

  • medmenneskelighed, ordentlighed og respekt i arbejdet med beboerne
  • lysten til at samarbejde med frivillige og involvere de pårørende i at skabe den bedst mulige hverdag
  • arbejdsglæde og positiv energi
  • faglig stolthed i arbejdet
  • spontanitet og humor

Vi værner om Diakonissestiftelsens stærke værdigrundlag, og vi er kendt for at pleje og give omsorg med mennesket i centrum. Vi har fokus på det enkelte menneske og tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer frem for begrænsninger.

Det praktiske:

Ring eller skriv en kort ansøgning til vagtplanlægger Mariane Svop Madsen på 38 38 46 40 eller job-ssm@diakonissen.dk, hvis det lyder som noget for dig. Her kan du også henvende dig, hvis du har spørgsmål.

Læs mere om Søster Sophies Minde

Artikler om Søster Sophies Minde

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 150 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.