Afløsere til Diakonissestiftelsens Hjemmepleje

Opslået: 15. juni 2020   –   Ansøgningsfrist: Ansættelser sker løbende.

Vil du hjælpe os med at sikre borgerne på Frederiksberg den bedste livskvalitet? Vi mangler både faste afløsere og ferievikarer til rengøringsteamet og til dag- og aftenvagter i plejen.

Vil du gøre en forskel for ældre borgere på Frederiksberg? Vi søger afløsere.

Vil du have et meningsfuldt og givende job eksempelvis ved siden af dit studie og samtidig gøre en forskel for ældre borgere? Vi søger både faste afløsere og ferievikarer til rengøringsteamet og til dag- og aftenvagter i plejen. Du behøver ikke have nogen særlig uddannelse, men det er nødvendigt med ren straffeattest og en lyst til at yde god service med den enkelte borger i centrum.

Timetallet er fleksibelt, da du bliver tilkaldt ved sygdom, ferie og travlhed i rengøringsteamet.

Vi søger stabile medarbejdere, som:

  • Er interesserede i ældreområdet
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og samtidig indgå i teams
  • Er god til at kommunikere og samarbejde positivt med borgere, pårørende og kolleger.

Vi vægter medmenneskelighed, ordentlighed og respekt og værner om vores stærke værdigrundlag, hvor vi giver pleje og omsorg med mennesket i centrum.

Du bliver en del af Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, som består af et team dygtige SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter samt et mindre rengøringsteam, der lægger stor vægt at skabe en meningsfuld hverdag for borgere i Frederiksberg Kommune. Vi arbejder med indsatser inden for demens, rehabilitering og dokumentation, og nøgleordene i vores ydelser er faglighed og kvalitet. Vi er:

  • En stor hjemmepleje med omkring 70 dedikerede medarbejdere.
  • Et team af omsorgsfulde, dygtige og engagerede medarbejdere. Vi ansætter på overenskomst og favner nye medarbejdere med et smil.
  • En hjemmepleje med god ledelse. Vi har nærværende teamledere, der altid går i front for fællesskabet, for stærke samarbejder og et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, der kendetegnes ved høj faglighed, kvalitet og god trivsel.
  • En solid og stabil arbejdsplads, der er en del af den store velfærdsorganisation Diakonissestiftelsen med over 150 års erfaring inden for pleje og omsorg.

Du kan også læse mere om os her: Diakonissestiftelsens Hjemmepleje

Det praktiske:

Tiltrædelse snarest - vi ansætter løbende, så skynd dig at søge. 

Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du har spørgsmål, så skynd dig at ringe, eller skriv en kort ansøgning til teamleder Yvonne Kikenya på 38 38 45 49 eller yvki@diakonissen.dk, eller teamleder Christina Dyre på 61 97 43 06 eller chdy@diakonissen.dk.

Artikler om Hjemmeplejen

Om Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen handler det om mennesker – det har det gjort i over 150 år. Vi er en moderne organisation med et folkekirkeligt grundlag, og vores vision er at skabe livskvalitet ved at styrke det enkelte menneske.

Vi er en almennyttig, selvejende organisation og som sådan et privat alternativ til det offentlige og et non-profit alternativ til det private. Vi er et attraktivt tilbud for både brugerne og de aktører, som vi samarbejder med. Vi er fremtidens velfærdsleverandør inden for omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde. Vi ser altid mennesket.

Du kan læse mere om Diakonissestiftelsen, vores aktiviteter, bygninger og alle de mennesker, der dagligt færdes hos os på www.diakonissestiftelsen.dk