Om skulpturerne og kunstneren

Ved kunsthistoriker Mikael Wivel

Mikael Wivel har assisteret kirkeudvalget i forbindelse med valget af kunstner til udsmykning af kirken. Han skriver om Lisbeth Nielsen og hendes værker bl.a.:

"Lisbeth Nielsen arbejder ikke med filter eller ironisk distance til tingene – tværtimod er det den klassiske modernisme, der er hendes afsæt og her i særlig grad den største danske billedhugger i anden halvdel af det 20. århundrede, Astrid Noack. Ligesom denne formidabelt følsomme billedhugger, arbejder også Lisbeth Nielsen intenst med kroppen og det eksistentielle".

"Det oprejste menneske var Astrid Noacks ledemotiv og den figur, hun med afsæt i den græske og den ægyptiske kunst varierede over hele sit liv - og det virker, som om Lisbeth Nielsen fortsætter og uddyber samme problematik i stadigt nye variationer. Det gælder også hendes forslag til udsmykningen af Emmauskirken. Den involverer fire figurer eller grupper samt en døbefont og et alterbord. Den inddrager samtidig hele kirkerummet – og dermed også menigheden og de andagtssøgende. Selv om figurerne kun står fire steder i kirken, er deres nærvær alligevel så stærkt eller markant, at de ikke vil være til at overse. Som menneske opholder man sig midt iblandt dem. Samme stærke virkning kan opleves i to offentlige udsmykninger, Lisbeth Nielsen har udført i de senere år, begge støttet af Ny Carlsbergfondet. Den første blev opstillet i 2011 på Harboøre Kirkegård, den anden i 2013 på torvet foran Rådhuset i Ribe".

 

 

Kristusfiguren

Maria Magdalene

 

 

Jomfru Maria med Jesusbarnet

Kvinderne ved graven