Diakonissestiftelsen har budt alle sine frivillige på bustur til Køge og Stevns Klint, samt aftensmad på Rødvig Kro og Badehotel. Frivillige mødtes på tværs af interesser for krea-værksteder, korsang og hospice for dele glæden over at gøre noget for andre.
Tekst og fotos: Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
To turistbusser holder foran Diakonissestiftelsens hovedindgang. I Søsterhjemmets Stuer er luften ladet med forventning og de mere end 90 frivillige kigger nysgerrigt på hinanden. I dag skal de på frivilligudflugt. Forstanderinden, Søster Merete Pelle Poulsen, kigger på alle og takker for slid og slæb gennem året:
”Uden jeres indsats ville Diakonissestiftelsen ikke være som den er," siger hun anerkendende i mikrofonen.
Turen er et årligt tilbud til Diakonissestiftelsens ca. 300 frivillige.
Giver stof nyt liv
Busserne drejer ud på Peter Bangs Vej og sætter kursen mod Køge. Her skal den medbragte chokoladekage nydes med en kop kaffe i Køge Sognegård inden der er rundvisning i Sct. Nicolai Kirke.
Ved et bord i et hjørne sidder Sukhjider Kaur og Louisa Lam. De smiler og taler ivrigt med de andre. De er begge frivillige i det kreative fællesskab, GIVRUM. Hver uge er der masser af skønne genbrugsmaterialer doneret fra Loppeshoppen, som kan syes om. Louisa Lam har været i Danmark i 10 år og kommer oprindeligt fra Malaysia. Nu bor hun tæt på Diakonissestiftelsen og har i et år fremtryllet bæredygtige sager i Krealoppen sammen med andre frivillige. Hun elsker at blive udfordret og er ivrig efter at komme i gang med nye projekter. For nylig fandt hun en farverig, brugt nederdel. Den blev straks klippet op, og dermed havde hun over tre meter stof. Nederdelen har nu et nyt formål og er lavet til en gymnastiktaske, der snart doneres til salg i Loppeshoppen.
"Jeg elsker at skabe og give stoffet nyt liv," siger Louisa Lam.
Sukhjider Kaur, der kommer fra Indien, er enig i, at det er sjovt at skabe noget nyt. Hun kommer også i Krealoppen, når hun har fri fra sprogskolen på Nørrebro. Hun fik anbefalet GIVRUM af en ven, da hun gerne vil møde danskere og være med i et fælleskab. Både Louisa Lam og Sukhjider Kaur er enige om, at kreativiteten og fællesskabet ved symaskinerne giver GIVRUM en særlig atmosfære.
Synger med én stemme
Fra Køge kører busserne mod Stevns Klint. Tunge regndråber falder pludselig på ruderne, og solen kæmper for at bryde igennem. En regnbue viser sig på himlen over Køge Bugt, og på sæderne falder snakken på historien om Noas Ark, hvor regnbuen er et tegn på håb – præcis som duen, der titter frem på emblemerne om halsen hos diakonerne og diakonisserne, der er med på turen. Bølgerne slår mod kysten og vinden rusker i håret. Bussen holder ved Stevns Klint med udsigt til Højerup gl. Kirke.
På en træbænk sidder Marianne Haagensen, Ellen Margrethe Krabbe og Inge-Lise Andersen. De synger hver tirsdag i Emmauskirkens kor, Gelænderlærkerne. De fortæller samstemmende, at koret ganske enkelt er vidunderligt. Især korlederen, Søster Bentes, indsats er inspirerende, og hun får kvindekoret til at synge med én stemme i stedet for 14 forskellige. De er alle meget glade for at være frivillige i koret og vil gerne synge med mange år endnu.
”De må bære os ud,” siger de grinende i kor.
Marianne Haagensen, Inge-Lise Andersen og Ellen Margrethe Krabbe synger i Emmauskirkens Kor og synes, det er vidunderligt.
Livsbekræftende farvel
Solen titter endnu engang frem i de sene eftermiddagstimer. Bussen holder igen stille. De frivillige kan se de veldækkede borde på Rødvig Kro og Badehotel gennem vinduet. Døren åbner, og alle går gennem de snørklede rum frem til den bagerste stue. En stor pejs, sofaer og otte dækkede borde med vinglas og levende lys møder alle. Ved et bord sidder frivillige fra Hospice og fra Hvide og Gule hus i Gentofte. Johnna Tietze sidder for enden af bordet. Hun har været frivillig på Hospice i ni år, hvor hun går til hånde i patientkøkkenet og hjælper de pårørende ved tvivlsspørgsmål. For hende er det livsbekræftende at være frivillig netop der, da det er et sted, hvor pårørende og patienter får ro til at sige farvel.
"Det giver mig meget at være frivillig på Hospice”, siger Johnna, og tilføjer, ”det betyder noget, at jeg efter mange år på arbejdsmarkedet kan give tilbage til samfundet.”
Frivillige styrker livskvalitet
Tusmørket sænker sig uden for vinduerne, og lyden af bølgerne mod kysten kan stadig høres. Grin og klir fra bestikket mod tallerknerne bliver pludseligt afbrudt af en skål for de frivillige mænd, der kommer fra frivilligområderne: GIVRUM, Hospice, Søster Sophies Minde, mentorordningen og Loppeshoppen. De ni mænd udgør i år ”manderekord” til udflugten, som det udtrykkes ved bordene til stor morskab for de frivillige.
Turen er et årligt tilbud til Diakonissestiftelsens ca. 300 frivillige, der dagligt bidrager til fællesskaber, som styrker det enkelte menneskes livskvalitet.
|
Fakta:
|