Diakonissestiftelsens Hospice har gennem 20 år givet gode rammer til uhelbredeligt syge patienter, det seneste år i et nybygget byhospice. Og faktisk er det langt fra alle de indlagte, der dør på hospice.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Der er en helt særlig atmosfære inden for dørene i Diakonissestiftelsens gyldenbrune Hospice. En stor basilikumplante dufter fra sin potte, og en impressionistisk fisker sender tænksomme blikke ud ad vinduet fra sin plads på væggen. Det er som om, huset emmer af omsorg. Solen skinner ind på de lyse, buede korridorer og de hjemlige sofaer.
En impressionistisk fisker sender tænksomme blikke ud ad vinduet lige inden for døren i Diakonissestiftelsens Hospice. Foto: Adam Mørk.
”Vores hospice bygger på en væsentlig arv fra nogle myreflittige diakonisser, der havde til formål at hjælpe mennesker. Omgivelserne har været mere moderne det seneste år, men de rummer stadig intimitet, hjertevarme og nærhed,” fortæller hospicechef Helle Tingrupp, der har været i hospice-ledelsen siden 2001 og det sidste år har haft sin chefstol i Diakonissestiftelsens nybyggede hospice.
Et liv med døden i vente
Rammerne rummer også 50 medarbejdere, 30 frivillige og 16 sengepladser med årligt ca. 215 indlæggelser. 96 pct. er kræftpatienter, og de er gennemsnitligt indlagt i knap tre uger.
Helle Tingrupp står i spidsen for Diakonissestiftelsens Hospice, der i år kan fejre 20 års jubilæum. Foto: Simon Klein Knudsen.
”Vi gør meget ud af, at en patient ikke bare er en patient, men også en mor til to og en person, der har værdi for en masse mennesker. Så vi hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt, også selvom det er et liv med døden i vente,” siger Helle Tingrupp og uddyber, at pårørende er velkomne hele døgnet og har mulighed for at overnatte på en sovesofa på patientstuen.
Hospice på finansloven
Det nybyggede hospice har givet bedre rammer for plejen af de uhelbredeligt syge patienter og desuden skabt 60 pct. flere pladser, som oftest er fuldt belagt. Da hospice blev etableret for 20 år siden, var det et af Danmarks første. Dengang var det finansieret af egenbetaling og båret af pionérånd.
”I sommeren 2000 kom vores og et par andre hospicer på finansloven. Ellers havde vi formentlig været nødt til at lægge hospice i graven. Siden er området vokset kraftigt, så der i dag er 19 hospicer i Danmark,” siger Helle Tingrupp.
Med døden som medspiller
I takt med at det nybyggede hospice gav flere pladser til patienterne, er også personalegruppen vokset. Personalet arbejder tværfagligt og består af speciallæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer, hospicepræst, socialrådgiver, altmuligmand, rengørings- og køkkenpersonale. Samarbejdet sker ud fra en antagelse om, at alles viden er nødvendig for at sikre det bedste forløb for patienten og de pårørende.
For sygeplejerske Anja Søderberg Clemmensen har det været befriende at få døden som en medspiller frem for en fjende:
”Jeg kan godt lide, at døden er velkommen og ikke noget, der skal undgås. I mit tidligere job var det et nederlag, når en patient døde, men her er der plads til det. Arbejdet er meget meningsfuldt og sætter livet i perspektiv,” fortæller Anja S. Clemmensen.
Sygeplejersker Anja S. Clemmensen har fået livet sat i perspektiv ved at arbejde på hospice. Foto: Karen Grønkjær.
Ud over personalet har hospice tilknyttet en gruppe meget engagerede frivillige, som supplerer de professionelles indsats og er med til at gøre en positiv forskel for alle på Hospice. De agerer eksempelvis værter ved middagen om aftenen, hjælper pårørende til rette eller går en tur med en patient.
”De frivillige spiller en kæmpe rolle både her og andre steder på Diakonissestiftelsen. De kommer alle ugens dage, også til højtiderne. Det gør blandt andet, at vi kan have ro omkring måltiderne, hvor sygeplejersken kan blive nødt til at forlade bordet for at tage sig af en patient. Så kan en frivillig sidde som vært ved middagsbordet,” forklarer Helle Tingrupp.
En del bliver sendt hjem
For nogle kommer det nok som en overraskelse, at en del af patienterne bliver udskrevet fra hospice. I 2016 var det 15 pct.
”Det er egentlig ikke vores formål at helbrede, men nogle gange er det bivirkningerne til en behandling, som er ved at slå patienten ihjel. Så kan det give en bedring, at man får stabiliseret tilstanden, og patienten får ro til at være syg på sine egne præmisser. Så patienten kan komme hjem for en tid, også selvom det nogle gange er kortvarigt,” forklarer Helle Tingrupp.
Diakonissestiftelsens Hospice har også et udgående team, der er målrettet patienter i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som ønsker at dø hjemme eller være hjemme så længe som muligt. Det Udgående Hospiceteam havde 104 patientforløb i 2016.
|
Fakta:
|